Nyt liv - i dobbelt forstand

---

I de senere år har vi i kirken - også før vores tid - haft en del at gøre med en mand, der har boet meget på gaden. Han har været lidt rundt omkring, men har hængt meget ud omkring kirken, og forskellige muligheder har været prøvet af, men ind til nu har han ikke rigtigt kunnet få sit liv tilbage på sporet.

Både Jan og jeg har i tidens løb haft mange snakke med ham, og forrige søndag blev han så døbt. Det var en dejlig dag, og jeg har aldrig set så bredt et smil, da han første gang gik til nadver. Herligt!

Samme uge begyndte han at arbejde hos en messiansk jøde her i byen, hvor han får kost, logi og lommepenge. Det er en fantastisk vending hans tilværelse har taget. Vi håber og beder om, at Gud vil give ham styrke til at holde fat i hans på alle måder nye liv.

VM for fuld udblæsning...

Her en halv time inden Danmarks anden kamp ved VM, skal det da lige fortælles, hvordan vi "holder" VM her i Jaffo. :-)
Christian og Martin har studeret kampprogrammet og har derefter med hård hånd udvalgt nogle kampe, som alle fra menigheden er inviteret til at komme og se på storskærm i dagligstuen.

Selv om ikke alle kampe har været lige gode (de har vist alle været lige dårlige), så er det ret hyggeligt. Vi har bl.a. en 65-årig israelsk dame, som trofast møder op, selv til de kampe som først bliver spillet 21.30 (israelsk tid). Noget af det festlige ved hende er, når hun sidder og griner af kommentatorernes jokes.

Nu lyder startfløjtet snart, og jeg må hellere komme ned og lære de andre, hvordan man synger "Vi er røde, vi er hvide..."

Asking a favor for Favor!

I januar blev Christian kontaktet af African Refugee Development Center. De havde fået kontakt til en ung katolsk kvinde fra Nigeria. Favor hedder hun. Hun havde indtil kort forinden boet med sin familie i en kristen landsby tæt på Jos i Nigeria. Under de raids som radikale muslimer udførte på kristne i Nigeria blev hendes landsby også angrebet. Hele hendes familie blev - ifølge de efterretninger hun har fået - slået ihjel.

Nogle kristne hjælper hende til en militærbase, og derefter kommer hun på et fly til Israel. Aldeles hjælpeløs ankommer hun til hertil. Hun kender ingen her, men har heller ingen tilbage i Nigeria. Hun er handicappet, fordi hun som barn led af polio, hvorfor hendes ene fod er forkrøblet, og hun kommer kun frem ved hjælp af sine krykker.

Vi fandt et sted, hvor hun kunne bo en tid, og siden kom hun til et shelter, hvor hun har boet indtil nu.

I går aftes kom hun så tilbage her til huset. Nu bor hun her, indtil vi finder en bedre løsning. En handicappet flygtning uden familie og venner og uden noget økonomisk sikkerhedsnet. Det er grumme nye verden for en dansker. Jeg selv mødte hende for første gang i går, og det gør ondt langt ind at snakke med en, der har lidt og stadig lider med en så umenneskelig stor smerte. Hun har intet, men store sår på sjælen.

Hun kan i juli bo på den finske skole i Jerusalem, men vi vil jo gerne finde et mere permanent sted, hvor hun også kan få ro til at bearbejde hendes sår og komme til at se fremad. Men hvor? Vi er spændt på, hvad Gud har til hende. Tak, om I vil være med til at be' for Favor og hendes fremtid.

Book Fair i Nazareth

De Jesus-troende jøder og arabere er klart minoritetsgrupper i Israel, og de lever dagligt under et vist pres fra hhv. jøder og muslimer.
Men det til trods foregår der, takket være nogle fantastiske ildsjæle, mange spændende tiltag i netop disse grupper.
I maj måned havde jeg fornøjelsen af at møde én af dem.


Dina Katanacho er kristen araber og bor i Nazareth. Hun arbejder for det palæstinensiske bibelselskab. Gennem sit arbejde havde hun arrangeret en lille turné for en kendt kristen sangerinde fra Libanon.

Jeg var i Nazareth en dag, hvor Dina - ene kvinde - havde fået stablet en koncert på benene. Hun havde sendt invitationer ud til alle menighederne i byen. Som noget ekstra til denne aften havde hun bestilt bøger hjem til et kæmpe bogudsalg. Kassevis af bøger var blevet sejlet op fra Egypten.

Da Dina også skulle være vært for koncerten, var vi to norske jenter og mig, som stod for bogsalget. Hvilken udfordring når alle bøger var på arabisk... Heldigvis var vi blevet introduceret til nogle af dem, så lidt kunne vi da vejlede :-)

Inden hele arrangementet blev skudt i gang, nåede vi tre skandinaver at blive enige om, at det da var rigtig ærgerligt, at bogbordet var i kælderen. For så kom folk jo kun forbi, hvis de virkelig ville...


Knap var den sidste tone forstummet, før vores bekymring blev gjort til skamme. Kælderen var i løbet af kort tid fyldt af glade folk, som var super begejstret over bogudvalget. Der blev solgt rigtig mange bibler, bøger, cd'er og dvd'er!

En rigtig dejlig opmuntring til Dina lød fra en af gæsterne, da hun i begejstring udbrød: "Sådan noget (bogsalg) skal vi have hver gang, vi mødes!"


Jeg er stadig dejligt opmuntret af denne begivenhed og glæder mig til at skulle besøge Dina igen. Hun forsøger ca. en gang om måneden at arrangere et møde for de arabiske kvinder i Nazareth.

Hjælp hende gerne ved at bede for det gode stykke arbejde, som hun gør i Nazareth!