lørdag den 9. april 2011

Yad L'Achim

Her i Israel findes en anti-missionsorganisation, der hedder Yad L'Achim. Det betyder: en hånd til brødrene.

Den er berygtet for sine grove retorik mod Jesus-troende, der vover at fortælle andre om deres tro. Den klassiske formulering er, at 'de kristne missionærer' søger en værre form for Endlösung end Hitler. Hitler ville 'bare' slå jøderne fysisk ihjel, men de kristne vil have deres sjæle.

Yad L'Achim har sit eget efterretningsvæsen, og for en god uges tid siden så jeg en af vore naboer snakke med nogle ultra-ortodokse jøder ude på gaden ved kirken. Jeg spurgte ham efterfølgende, om det var Yad L'Achim, der havde været en tur forbi. Det svarede han bekræftende på.

At være berygtet for at tro på Jesus, er vist ikke det værste, der kan ske, og vi skammer os jo ikke ved evangeliet, som Paulus sagde, så i den forstand har vi ikke noget imod at være med til at holde lidt liv i hjulene hos Yad L'Achim.

Senest er det kommet frem, at medarbejdere i indenrigsministeriet ulovligt har indhentet information om visumansøgere hos Yad L'Achim, og det er en af de ting, der blev dokumenteret i en udsendelse, der blev sendt på landsdækkende tv i prime time onsdag d. 30. marts.

Mens der i udsendelsen bliver vist rundt i Yad L'Achims lokaler i Bnei Brak (en forstad til Tel Aviv) panorerer kameraet forbi en tavle med billeder af steder, der i en eller anden grad er 'listed' hos Yad L'Achim, og her nyder vi den ære, at menighedshuset er med.

Man skal aldrig sige aldrig, men ret beset står Immanuelkirken næppe i fare for at få nævneværdige problemer med Yad L'Achim, men som det fremgår af udsendelsen er andre af vore brødre og søstre tildelt en helt anden ubehagelig opmærksomhed. Bed for dem og bed for de blinde og misguidede folk i Yad L'Achim.

Dokumentaren følger herunder i tre dele (engelske undertekster).





torsdag den 7. april 2011

Bedeemne: Send dog præsten i fængsel




Hvis du indimellem be'r for Immanuelkirken, så kommer her lige et emne til listen.

For en del tid siden meldte jeg mig hos fængselsvæsenet som en, de kan ringe til, hvis der er en indsat, der har brug for et menneske at snakke med. Der sidder en del kristne flygtninge inde, men det er kun, hvis en indsat specifikt spørger efter det, at de ringer.

Sandheden er nok desværre, at de næppe ringer alligevel, eftersom det efter sigende er en kreds af ortodokse rabbinere, der er konsulenter på, hvem der kan 'bruges' til åndelig vejledning. Og det er ikke lige Jesus-troende folk, der står øverst på deres liste, kan jeg godt afsløre...

Der er ikke blevet ringet endnu, og det er nok mere håbløst, end jeg lige umiddelbart havde troet, men bed gerne for, at en mulighed for at komme derind (på visit) må dukke op. Når Jesus siger: Der sidder folk i fængsel, men I besøger dem ikke (frit efter Matthæus 25), så synes jeg ikke, det er så fedt at svare, at det er, fordi vi ikke må komme ind. Men sådan er det lige nu.