Velgørenhedskoncert

---

I løbet af weekenden har kirkehaven været galleri for malerier begået af både blinde og svagt-seende. En herlig og smuk indgang til en herlig og smuk kirke :-) og anledningen var, at vi lørdag aften beværtede en velgørenhedskoncert for et lokalt arbejde blandt blinde. Det gjorde vi også sidste år, og det var igen i år en propfyldt kirke, der nød et varieret program, som Juan havde sammensat. Artister på klaver, orgel, tværfløjte, en baryton og en sopran (jeg frygtede lige et par gange for vores glasmosaikker) var på programmet.


Jeg havde æren af at byde velkommen, og jeg stillede det spørgsmål, som lederne af blindearbejdet stillede mig, første gang vi kontaktede dem for at høre, hvordan vi kunne støtte dem: Hvorfor vil I engagere Jer i at hjælpe et non-religiøst foretagende? Og svaret er jo ganske enkelt. Hvorfor er det helt naturligt at bruge et Guds hus til at støtte nogen, der arbejder for at gøre en forskel for en gruppe mennesker i verden, der har brug for lidt ekstra hjælp? Jo, som det står på vores altertavle fra Joh 3:16: Fordi Gud elsker verden.

Hans hjerte banker for verden - for mennesker. Det møder vi igen og igen i Bibelen. I GT befaler Gud igen og igen sit folk at tage sig af enken, den faderløse og den fremmede - mennesker, der har brug for ekstra omsorg. Og at Jesus var optaget af at hjælpe mennesker i svære omstændigheder, skulle være overflødigt at minde om. Hans mission handler jo netop om, at han har forløst skabningen som sådan. Når han kommer igen, kommer han for at nyskabe de perfekte omstændigheder, vi havde i begyndelsen hos Gud.

Og det er i gårsdagens forbindelse værd at notere sig det første, Esajas i kap. 35 siger om den nyskabelse, som Jesus kom med og viste os glimt af, da han kom første gang, som vi indimellem stadig ser glimt af, og som vi skal se og opleve ultimativt, når han kommer igen: "Da skal blindes øjne åbnes". At få sit syn igen er der mange jorden over, der glæder sig til. Det var der også en del i kirken i går, der glæder sig til.

Må de og vi få syn for, at den fornyelse kommer med Jesus; ja, at vi i ham virkelig kan se frem til vort legemes forløsning, som Paulus siger det i Rom 8:23.

Det blev en lang og dejlig aften. Det er svært ikke at glæde sig over, når vores kirke er for lille...

Houses from Within

I weekenden afholdtes den årlige Houses from Within event i Tel Aviv. 133 steder i byen åbnede dørene for offentligheden i løbet af fredag og lørdag. Således også Immanuelkirken. Se evt. programmet her (vi er nr. 95).


Fredag gav Juan præsentationer af kirken hver time garneret med orgelspil af Knut Arne - en af vore volontører.


Den allerførste gæst stoppede op i døren, kiggede på mig og stillede det spørgsmål, som er så typisk for den platform, som vi har her i Immanuelkirken. "Er I kristne eller messianske jøder?" Jeg kunne nok ane, hvad der lå bag det spørgsmål og svarede som sandt er, at Immanuelkirken er en kristen kirke. Så gik han ind.

Vi oplever igen og igen, at det er, fordi vi er en traditionel kristen kirke med spir og orgel, at folk besøger os. Vi er et fremmedelement i det israelsk-jødiske samfund, og netop derfor udgør vi ikke på samme måde en 'trussel' mod jødisk identitet INDEFRA som vore messianske søster-menigheder. De har en anden platform til at nå deres eget folk, som vi aldrig får, netop fordi vi så tydeligt signalerer 'fremmedhed' i form af det traditionelt kirkelige.

Det sagt, er vi jo alligevel et samlingssted for både Jesus-troende jøder og ikke-jøder, og det går nok op for de fleste, når de besøger kirken. Juan, der guider og præsenterer kirken, er jo selv messiansk jøde. Små 500 mennesker var inde omkring fredag.


Her sidder Eti og Avigail ved bogbordet i kirkehaven. Ikke mindst lørdag røg der mange af vores gratis bøger. Særligt var jeg glad for at se, at en ny udgave af NT med henvisninger til GT forsvandt.

Lørdag holdt vi tre åbne gudstjenester kl. 10, 11 og 12. Jeg prædikede over Salme 117. Et par hovedlinjer her:
v.1: Hvis der er en Gud, skylder alle ham ære og tilbedelse, simpelthen bare fordi han er Gud. Det giver ikke mening at sige, at man tror på Gud uden at tilbede ham. Så tager man hverken sig selv eller Gud alvorligt.

v.2: Gud er trofast mod os, selvom vi ikke er trofaste mod ham. Vi har siden Adam & Eva sat illusionen om absolut personlig frihed til selv at vælge højere end Gud. Men absolut frihed er en illusion. Der er friheder, vi simpelthen ikke har, og der er friheder, som vi selv giver køb på for at få noget andet. Det nærmeste vi kommer reel frihed er at komme i forbindelse med selve meningen med livet - sandheden selv. Og alle mennesker forholder sig til meningen med livet. Alle mennesker hævder noget absolut om den. Hvad enten det er at sige, at Gud findes; at Gud ikke findes eller at ingen ved, hvad sandheden er, og at man derfor bør klappe i med sine sandhedsytringer. Det er alle tre absolutte udsagn, og alle forholder sig til meningen med livet i en eller anden grad; det er simpelthen en eksistentiel nødvendighed.

Hvis alle forholder sig til meningen med livet, er det logisk, at det er sjovest og dermed mest frisættende at leve i overensstemmelse med sandheden. At leve på en løgn er per definition vildledende. Bibelen hævder, at sandheden er blevet en person, og at han hedder Jesus. Sandheden / Meningen med livet er blevet en vi kan have et forhold til. Jesus er Guds trofasthed in person. Gud satte sig for at vinde vores tabte frihed tilbage. Det gjorde han, som er den eneste, der er absolut uafhængig og fri, ved at miste sin egen frihed for os. Og det er jo det kærlighed er. Hvad er kærlighed andet end en konstant tilsidesættelse af sin personlige frihed for den anden. Men skal det være et kærlighedsforhold må begge parter bøje ind. Gud gjorde det. Har vi gjort det?

Og så kan jeg ikke nære mig for at skyde ind her: Det er præcis derfor, at de fordærvede personager, der står bag dating-siden VictoriaMilan, og ikke mindst også de 60.000 blindebukke, der i frihedens navn har registreret sig, ikke har fattet en meter. Det er lige præcist et udtryk for, at det sidste vi er klar til at opgive er vores personlige frihed. Det er Adam & Evas bøf om igen. Dating-sider er bestemt rigtig fint, men dating-sider for gifte folk er per definition en selvmodsigelse. Ægteskab er jo netop at opgive den personlige frihed til at rende efter andre elskere/elskerinder - at vælge den ene til og andre fra. Det skal så også med her, at hvis en ægtefælle i den personlige friheds navn leger "du-må-ikke-få-mig-lege", så har vedkommende fattet lige så lidt af, hvad det vil sige at bøje sin personlige frihed mod den anden. Ja, OK; min bestyrtelse over det frie forfald løb vist lige af med mig her...

Tilbage til Houses from Within. Små 800 gæster var inde omkring i løbet af lørdag. Vildt nok! Bed for alle de folk. Det er helt uoverskueligt mange, synes jeg, og det er en weekend som denne, at vi især finder frimodighed i, at det er Helligåndens business at bryde igennem til mennesker og ikke vores.

Israel - 63 år

---

Ugen der gak bød bl.a på Israels Uafhængighedsdag og dermed Staten Israels fødselsdag. Udråbt af David Ben-Gurion i 1948 - et kvarters gang her fra Immanuelkirken. Jeg fik påbegyndt et blogindlæg på dagen, men her kommer det så færdiggjort - med en uges forsinkelse...

Når man læser uafhængighedserklæringen, er det interessant at notere sig, at det først og fremmest er en jødisk stat, der blev udråbt, mere end det var Staten Israel som sådan. Nu kan man jo faktisk ikke rigtigt skille det ad, men pointen er, at der jo hovedsageligt i Europa sad hundredetusindvis af jøder, som simpelthen ikke havde noget hjem længere.

Når krige afsluttes, vil de stridende parter enes om at gå hjem - hver til sit. Men de jøder som overlevede Holocaust havde enten ikke noget hjem længere, fordi det var ødelagt eller taget fra dem, eller også havde de et sted at vende tilbage til, men var det længere et hjem, når naboerne havde stukket dem til nazisterne?

Derfor er det en følelsesladet formulering, når det understreges, at det er en jødisk stat, der udråbes. Med uafhængighedserklæringen blev det nationalhjem, som var det ord den engelske udenrigsminister Balfour havde anvendt i 1917, oprettet, og pludselig var der et sted, som de mange Displaced Jews kunne kalde hjem.

ACCORDINGLY WE, MEMBERS OF THE PEOPLE'S COUNCIL, REPRESENTATIVES OF THE JEWISH COMMUNITY OF ERETZ-ISRAEL AND OF THE ZIONIST MOVEMENT, ARE HERE ASSEMBLED ON THE DAY OF THE TERMINATION OF THE BRITISH MANDATE OVER ERETZ-ISRAEL AND, BY VIRTUE OF OUR NATURAL AND HISTORIC RIGHT AND ON THE STRENGTH OF THE RESOLUTION OF THE UNITED NATIONS GENERAL ASSEMBLY, HEREBY DECLARE THE ESTABLISHMENT OF A JEWISH STATE IN ERETZ-ISRAEL, TO BE KNOWN AS THE STATE OF ISRAEL.

Jøderne kunne komme hjem. Det er selvfølgelig svært ikke at komme til at tænke på den hjemkomst, som Bibelen taler om. At Gud vil føre sit folk hjem - hjem til sig selv.

Vi læste fra Esajas 54 i weekenden jf. den danske tekstrække. På baggrund af kap. 53 kan Guds hustru bryde ud i sang og jubel, fordi hendes ægtemand havde sendt hende væk - i eksil for nu at bruge et andet bibelsk ord for syndens konsekvens - men nu tager Gud sin hustru tilbage. "Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage."

Et kort øjeblik skulle have været en evig forladthed, men Herrens Tjener tog Guds hustrus forladthed; han tog den utroskab på sig, som havde fået Gud til at sende hende væk, så Gud nu kunne tage hende tilbage.

Det korte øjeblik finder vi også i evangelieteksten fra Joh 16:16-22 - tiden mellem Jesu død og opstandelse. Og forladtheden? Ja, det hebraiske for "forlod jeg dig" (azavtich) i Esajas 54:7 er det samme, som vi finder i Salme 22, som Jesus citerer på korset, når han råber: Min Gud, min Gud, hvorfor har "du forladt mig" (azavtani).

Som med alt andet i Bibelen handler også hjemkomsten om Jesus. Han blev eksileret, så vi kunne komme hjem. Jesus genopretter forholdet mellem Gud og hans hustru; han bringer Guds folk hjem. Som Herrens Tjener, Jesus Messias, siger i Esajas 49:

v5 Men nu har Herren talt,
han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage,
så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
min Gud bliver min styrke.

v6 Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.

Jesus siger det samme igen i NT - i Joh 12:32, når han knytter hjemkomsten/sammenkomsten til hans forestående død og opstandelse:

Når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

Det er klart, at vi ønsker at Israels folk må se, at den egentlige hjemkomst handler om Jesus. Der er ingen vej hjem uden om ham.

På Independence Day fejrer mange Guds trofasthed mod sit folk. Vi ønsker, at de må se, at Guds trofasthed er en person, og at hans navn er Jesus - eller for nu at tage et andet af Jesu navne: Immanuel - Gud med os. For Jesu skyld er Gud trofast mod os, selvom vi var utro mod ham.

American Colony

Immanuelkirken ligger i et lille kvarter, der hedder American/German Colony. En af flere grunde til at vi har mange besøgende i kirken hver uge er, at området er relevant, hvis man er interesseret i Tel Aviv-Jaffos historie.

I går var menigheden efter gudstjenesten inviteret ind til vore gode naboer, Jean & Reed Holmes, i Maine Friendship House, og hvad det er for et hus, og hvorfor det findes kan ses i videoen nedenfor, som også giver et fint historisk indblik op til lige efter 2. verdenskrig.

Engelsk tale.

Yom HaShoah

I mandags var det den årlige Holocaust Remembrance Day - Yom HaShoah. Kl. 10 lød luftalarmen over hele landet i 2 minutter, og folk stoppede op for dels at ære de 6 millioner jøder, der omkom under Nazi-regimet, og dels for at denne katastrofe ikke må blive glemt, så det aldrig skal ske igen.

Herunder en video fra maozisrael med et eksempel fra mandagens gadebillede.

Juans freskoer

Juan Onassis (IKKE ham på billedet nedenfor) er jo vores organist og leder af Open Church. Han har en fortid som maler, og han har kreeret nogle vidunderlige freskoer på musikkonservatoriet i Petach Tikva, som er en forstad til Tel Aviv. Jeg postede et indlæg om disse freskoer i november 2009.

For nylig var et tv-hold fra et medie, der hedder NDT TV forbi, og de lavede følgende indslag: