Dryp fra ugen, der fløj

Brøndby har efter al sandsynlighed kastet mesterskabschancen i grams med uhyrlige 0-4 i Parken (af alle steder). Beskæmmende. Drengene har lige fået nye Brøndby-trøjer af svigerfar, men ak for en dag at lufte dem på. Et tilbageblik på ugen der gik, kan måske trøste mig med den som regel irriterende påstand, som dog rummer en ikke liden portion sandhed; at der er vigtigere ting i verden end fodbold.

Sidste søndag besøgte vi og volontørerne et koreansk par, der kommer i vores kirke. Hyggeligt at opleve fællesskab og humor på tværs af kulturer. De er kommet her trofast de sidste 3½ år, og de bidrager på mange måder og med stor dedikation til vores menighed. De er blevet i vores menighed selv efter en decideret koreansk ditto kom op at stå her i vores lokaler for to år siden.

De har tilbudt, at hun ulønnet kan arbejde deltids i kirken det næste års tid. De er nogle dejlige mennesker, der kender menigheden godt, så det er naturligvis en gave til en ny præst, at de tilbyder sig kvit og frit. Det er godt at have folk omkring sig, der kender forsamlingen bedre, end vi trods alt endnu gør.

Mandag aften fejredes festen Lag BaOmer. Det er en helt og aldeles udendørs fest, hvor man laver bål og hygger sig med fællesspisning. Lidt li'som vi kender Skt. Hans. De unge fester igennem, og børnene render rundt og leger med bue og pil. Når man forsøger at undersøge, hvad der egentlig ligger bag den her fest, så bliver det et sammenskud af mange forskellige historier, hvoraf ingen af dem har egentlig bibelsk reference.
Anyway, børnehaven benyttede som sædvanlig chancen for at holde en dag lukket, men på forældres initiativ mødtes børn og forældre så ved bålet om aftenen. Magnus var svært stolt af at skulle slæbe familien med til fest i regi af sin børnehave, og vi nød at se ham nyde det.

Der er egentlig ikke det helt store at skrive hjem om, men det var endnu en af de der små events, hvor det på en meget 'laid back' måde gav god mening bare at være med. Børn, bål, mad, lidt chit chat hist og her og tilfældigvis havner man i en længere samtale med en sekulær jøde, hvis bror viser sig at være Jesus-troende, og så er jødernes Messias af forskellige omveje pludselig på banen. Og så igen lidt chit chat, mad, bål, børn og hjem i seng.

Tirsdag gik med en konference med andre medlemmer af Evangelisk Alliance-fællesskabet her til lands samt en bibelstudie-aften hjemme i menighedshuset. Dér sidder der så en lidt ældre jødisk kvinde, der havde været med en gruppe på guidet besøg i kirken 10 dage forinden.
Onsdag var jeg i J'lem til åbent hus i Den Danske Kirke og bidrog med en bette tale. Det var en fornøjelse. Det var lidt, som jeg kan huske, at det var, da vi selv var volontører dér i 2001. En lille, men sammentømret og meget trofast skare af unge, der bakker kirkens program stærkt op.

Fredag fløj paven hjem til Rom, men samme dag fik vi nok en gang fint besøg, da jeg så kunne hente Lisbeths forældre i lufthavnen. Dejligt at se dem igen, og det er også godt for os, at familien kan se lidt af, hvad i al verden det er for noget, vi roder med hernede.

Nu jeg lige nævnte paven, så sidder jeg lidt med en flad fornemmelse efter hans besøg. Nu har jeg ikke fulgt ham i tykt og tyndt, men jeg har dog læst, hvad jeg har kunnet finde af artikler om besøget. Jeg må konstatere, at i det mindste artiklerne blev ved hans politiske budskaber om fred. Og disse budskaber skal jeg bestemt ikke tale ilde om. Men der er immervæk nok af den slags fredsrøster, der opfordrer til mægling, tostatsløsning og forsoning i al mellemmenneskelig almindelighed, hvilket - igen - naturligvis er godt.

Men jeg savner altså, at overhovedet for det største kirkesamfund i verden, kommer ud over kanten med budskabet om, hvem der er Jerusalems fred. Han har jo skrevet en varmt anbefalet bog med titlen 'Jesus af Nazareth', men der var vist mere Nazareth (han besøgte byen og forestod en messe dér) end Jesus over hans besøg i den forgangne uge. Nuvel, jeg er helt klar over, at det var lidt af en linedanser-udfordring, han havde her, meeen... Jeg synes, det er en OM'er, så the Holy Father ku' overveje at tanke sin popemobile op til en endnu en tur til the Holy Land.

I går havde vi den halvårlige outing med kirken. Vi var i Ein Gedi. 36-38 grader - pyh. En fin tur, hvor 7-8 folk, der ikke normalt kommer i kirken, deltog. Heriblandt én der skrev sig op og betalte på en studs - i forbindelse med Houses From Within i sidste weekend (beskrevet nedenfor).

Det var nogle hurtige tanker fra den forgangne uges tid. Vi trives bedre og bedre. Vi integreres bedre og bedre og er efterhånden ikke længere blot The New Pastor and The New Pastor's Wife (eller The Pastor's New Wife, som den også er kommet et par gange:-) Nej, her er godt at være, og vi glæder os mere og mere til at komme rigtigt i gang. Men inden da skal der læres lidt mere hebraisk, og der er vist noget med nogle lektier til i morgen...

Og Brøndby? Ja, hvis nu de fine kjøwenhawnere bliver blæst omkuld af Esbjerg i næste weekend, og de blå-gule tager til Smilets By for så at grine hele vejen hjem, så er dagens fadæse en saga blot.

Paven

Paven besøger Israel i denne uge. Det fylder godt op på mediesiden. På den ene side fordi mange jøder er sure over hans håndtering af de Holocaust-benægtende biskopper. Dertil kommer, at - selvom Vatikanet nu afviser det - Paven før i tiden selv skal have fortalt om sit medlemskab af Hitlerjugend, hvilket selvsagt også spiller ham bagud på point. På den anden side er mange muslimer stadig lidt mopsede over en forelæsning han holdt på universitetet i Regensburg i 2006, hvor han gjorde brug af nogle lidt kradse citater om Islam - udtalt af en byzantinsk kejser for mere end 600 år siden.

Det betyder, at hvert et bogstav, der kommer over den arme mands læber bliver målt og vejet i en nærmest paranoid grad. Fra alle sider udtrykkes der klar forventning om, at han støtter op om den og den sag, tager det og det parti og tager afstand fra det og det. Fra helt tredje hold er nu selv nogle kristne begyndt at kværulere lidt over, at han har mere travlt med at klinke links til jøder og muslimer end med at støtte det kristne mindretal (2,1 % af befolkningen i Israel). Nej, det er ikke nemt at være Il Santo Padre.

I øvrigt var min gode kollega i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard (Olsen), inviteret til at deltage i et møde med paven i mandags, hvor han skulle tale (altså paven), og han forsøgte at få mig lusket med også (altså det var Olsen, der forsøgte...). Det gik ikke. For et par dage siden blev jeg så ringet op af en eller anden agent; at jeg kunne få en siddeplads for 95 $. Det fik mig til at tænke på en af de bedre WM-striber, jeg har set.

Nu får vi se, om pavens Mission Impossible alligevel ender med, at hans blotte tilstedeværelse og vilje til dialog, om end med meget forsigtige udtalelser, kaster lidt ny goodwill af sig.

Houses From Within 2009

138 forskellige steder i Tel Aviv-Yafo holdes der i dag og i morgen åbent hus. IC er et af de steder, og vi er optaget i det officielle program (nr.99). Ca. 6-700 israelere har været inden om kirken i dag. Ja, vi tager den lige igen: 6-700 israelere! Sikken dag! Fra kl. 9 til 14 har der været en lind strøm af mennesker ind og ud af kirken. Vi sælger en kop kaffe, cd'er, postkort m.m og er ellers klar til en snak.

Vores kære organist, Juan, har haft en utrolig travl, men også stor dag. Hele dagen har han været i gang, og han gør det fremragende. Dels har han spillet klassiske stykker på orglet, og dels har han fortalt alle gæsterne om kirken. Der er jo det finurlige ved vores kirke, at dens vinduer er glasmosaikker, og når man skal fortælle om kirken, må man nødvendigvis også fortælle om disse glasmosaikker. Og motiverne er alletiders udgangspunkt for at fortælle om, hvem ham Jesus er.

Adskillige bøger blev stukket i lommen. De er gratis, og de er en vigtig del af kirkens ministry. Bøgerne er ny testamenter, personlige vidnesbyrd fra jøder, der er blevet Jesus-troende jøder og desuden apologetiske fremstillinger.

Bed i dag gerne for de mange mennesker, der i dagens løb har været forbi kirken.

Og så var der den om...

...jøden, der ringede til en lokal luthersk (af alle) kirke og spurgte, om ikke han måtte få lov at redesigne kirkens hjemmeside. Hans firma charger normalt 25.000 shekel (35.000 DKK) for den slags, men dette skulle nu være så ganske gratis; en donation oven på alle de koncerter, han har nydt i kirken de sidste par år.

Det er ikke en Århus-historie; det er en Jaffo-historie, men det lyder godt nok næsten for godt til...

Enhver, der har været forbi vores hjemmeside, kan nok se, at det ikke ville være nogen luksus. Den trænger en opdatering på alle fronter.

Jeg havde i forvejen tænkt, at det var en af de ting, vi inden alt for længe skulle forsøge at få optimeret, og så ringer han bare ud af det blå...

Det er klart, at en hjemmeside er et vigtigt aktiv for enhver kirke. Men ikke mindst her, hvor det at kunne checke 'den der kirke' ud anonymt har nogle lidt andre dimensioner, end vi kender hjemmefra, hvor kirken er nogenlunde stueren. Det er den ikke på samme måde her.

Vi skal mødes med ham på fredag. Så får vi se, om det var for godt til at være sandt. Bed gerne for, at vi må få lavet en hjemmeside, der kan blive endnu et stærkt aktiv i kirkens ministry. Skulle du have en god idé dertil, så tøv ikke med at sende mig en mail på christian@israel.dk.

Varm luft?

I morges var der Desert Storm over Tel Aviv. Det er lige præcis knapt så vildt, som det lyder. Ørkenvinden kommer ind fra syd, og natten igennem har den flået godt i skodderne. Nu ligger den tørre, støvtykke luft tungt over byen, og termometret er trisset op på 35 grader. Det var vejrmeldingen.

I går aftes havde en russisk menighed sin første gudstjeneste i Immanuelkirken. Det er den tredje russiske menighed, der p.t. bruger kirkens lokaler. Der er blevet plads til dem, fordi en sudanesisk menighed har sagt deres aftale op. Det har de gjort, efter sigende fordi mange i deres menighed fattes penge i en sådan grad, at det kniber familierne at finansiere busbilletten. Nu mødes de i stedet et mere centralt sted.

I lørdags fejrede den koreanske menighed, der også holder til i vores lokaler, 2-års jubilæum. En af koreanerne har sagt, at det er, fordi de kunne samles her, at de overhovedet fik menigheden op at stå. Den tæller i dag 70 mennesker. Og nu samler de så ind til og betaler sudanesernes husleje, dér hvor de nu holder til.

Man går hen og bliver lidt varm om hjertet som nyankommet præst. Ikke pga. vejret, men pga. mødet med menigheder, der tager sig af hinanden. Der er bogstaveligt talt en verden til forskel på dem, når det gælder velstand, kultur og nationalitet. Men det gør det ikke. Det gælder Jesus, og i Ham er vi - og derfor naturligvis også kaldet til at være - én glokal husholdning. Det er ganske enkelt Kristi legeme i funktion - og det er ikke bare varm luft.