torsdag den 29. november 2012
onsdag den 28. november 2012
LIKE IC på Facebook
På vores hjemmeside har Ruben nu lagt en News Feed fra vores Facebook fan page. Er du på Facebook, er du hermed inviteret til at LIKE vores side :-)
På hjemmesiden er der i øvrigt også nu en mulighed for at støtte arbejdet her økonomisk via credit card.
fredag den 23. november 2012
NY russisk brochure
Så har vi modtaget vores ordre på 7000 stk. af kirkens brochure i en ny russisk udgave. Igen er det Lisbeth Olesen, en af vore tidligere volontører, der med sine grafiske evner har hjulpet det lille nye barn til verden, og Vicka Mortensen har læst korrektur. TAK fra mig og Immanuelkirken!
Nu er vi så kørende på alle tre hovedsprog i Israel; hebraisk, engelsk og russisk. Se dem evt, HER.
onsdag den 21. november 2012
IC's volontører
Det skal også handle om andet end krig i disse dage, så dette indlæg er dedikeret til vore volontører dette semester (her i en hjemmeflikket Iron Dome mundering):
Janni & Ruben Tychsen fra Odense, Danmark (BLOG)
og
Sandra Dusterud fra Kristiansand, Norge (BLOG).Janni og Ruben har deres skønne og slet ikke så frække Frederik på tre år, og han er sammen med vores unger med til at holde liv i huset.
Husk også disse gode folk, når I beder for Immanuelkirken.
søndag den 18. november 2012
Sex og fyrværkeri
Blev afbrudt af luftalarmen midt i prædikenen i dag, så vi trissede alle mand over i nabo-hotellets store kælder. Bagefter havde folk, der var for rå til at søge dækning, set Iron Dome neutralisere raketten, mens vi kun så røgen over kirken.
Tilbage i kirken fortsatte jeg prædikenen, der denne weekend handlede om ægteskabet. Og det blev jo en helt praktisk illustration: også i ægteskabet skal vi have neutraliseret missilerne, inden de gør alvorlig skade...
Efter gudstjenesten nævnte en, at det bliver svært i næste weekends prædiken at hamle op med sex og fyrværkeri :-)
God søndag!
lørdag den 17. november 2012
Update
Vi har netop lige været en tur i kælderen, da luftalarmen gik for tredje gang på tre dage. Det skal ses i sammenligning med, at den går noget nær en gang i timen nogle steder omkring Gaza, og for folk i Gaza er det endnu værre.
Raketten mod Tel Aviv blev denne gang neutraliseret af det raketskjold, Iron Dome, som Israel har været i besiddelse af i omkring 1½ år. I dag kom det femte batteri så op i nærheden af Tel Aviv - i tide til at tage sig af dagens uvelkomne angreb.
Radaren registrerer raketaffyringen, beregner dens bane og derved om den vil ramme ned i beboelsesområder. I det tilfælde sender den neutraliserende skyts af sted for at detonere raketten i luften. Se eksempel fra Ashdod herunder
Videoen herunder skulle være præcis det angreb, vi netop har haft.
Vi føler os trygge og er naturligvis taknemlige for et kapabelt israelsk militær. Børnene reagerer heldigvis på alarmerne med en vis ro. De tre store var nervøse den første gang, og vi måtte have en snak omkring, hvad der rent faktisk foregår, men siden har de forholdt sig til, at det naturligvis er alvorligt, men at vi også er beskyttet mod raketter af den her karaktér. Johan synes sådan set bare, at de skal få skudt det af, de har at skyde med, så vi kan komme over det her.
Selvom vi skulle være ude i byen i tilfælde af luftalarm - uden for rækkevidde af beskyttelsesrum og raketskjoldet skulle fejle, så er der alligevel en absolut minimal chance for, at en raket skulle dumpe ned i hovedet på lige præcis os, så dette være skrevet for at tage toppen af evt. bekymring hjemmefra. Der er faktisk relativt roligt i Tel Aviv.
Bed gerne for os naturligvis; ikke mindst at børnene fortsat må kunne håndtere evt. kommende luftalarmer. Der er i den grad også grund til at bede for de mange mennesker længere sydpå, der er så meget mere berørt, og så er der også grund til at bede om en hurtig løsning. Israel har indkaldt 75.000 soldater fra reserven og er lige nu i overvejelser omkring en evt. invasion. Det kan blive grimt, og vi kender folk her, som afventer, om de selv skal i aktion; noget de ikke har specielt meget lyst til.
I dag har vi haft gudstjeneste som normalt. Der var bare lidt færre deltagere end sædvanligt, og vi havde fornøjelsen af at fejre et kært ægtepar i kirken, som har været trofaste over for kirken i over 40 år og i dag over for hinanden i 50 år. Guldbryllup. Det er bare godt gået og så rigtigt at fejre også som menighed.
Shabbat Shalom fra os i Jaffo

Abonner på:
Opslag (Atom)