I januar blev Christian kontaktet af African Refugee Development Center. De havde fået kontakt til en ung katolsk kvinde fra Nigeria. Favor hedder hun. Hun havde indtil kort forinden boet med sin familie i en kristen landsby tæt på Jos i Nigeria. Under de raids som radikale muslimer udførte på kristne i Nigeria blev hendes landsby også angrebet. Hele hendes familie blev - ifølge de efterretninger hun har fået - slået ihjel.
Nogle kristne hjælper hende til en militærbase, og derefter kommer hun på et fly til Israel. Aldeles hjælpeløs ankommer hun til hertil. Hun kender ingen her, men har heller ingen tilbage i Nigeria. Hun er handicappet, fordi hun som barn led af polio, hvorfor hendes ene fod er forkrøblet, og hun kommer kun frem ved hjælp af sine krykker.
Vi fandt et sted, hvor hun kunne bo en tid, og siden kom hun til et shelter, hvor hun har boet indtil nu.
I går aftes kom hun så tilbage her til huset. Nu bor hun her, indtil vi finder en bedre løsning. En handicappet flygtning uden familie og venner og uden noget økonomisk sikkerhedsnet. Det er grumme nye verden for en dansker. Jeg selv mødte hende for første gang i går, og det gør ondt langt ind at snakke med en, der har lidt og stadig lider med en så umenneskelig stor smerte. Hun har intet, men store sår på sjælen.
Hun kan i juli bo på den finske skole i Jerusalem, men vi vil jo gerne finde et mere permanent sted, hvor hun også kan få ro til at bearbejde hendes sår og komme til at se fremad. Men hvor? Vi er spændt på, hvad Gud har til hende. Tak, om I vil være med til at be' for Favor og hendes fremtid.
mandag den 14. juni 2010
torsdag den 10. juni 2010
Book Fair i Nazareth
De Jesus-troende jøder og arabere er klart minoritetsgrupper i Israel, og de lever dagligt under et vist pres fra hhv. jøder og muslimer.
Men det til trods foregår der, takket være nogle fantastiske ildsjæle, mange spændende tiltag i netop disse grupper.
I maj måned havde jeg fornøjelsen af at møde én af dem.
Dina Katanacho er kristen araber og bor i Nazareth. Hun arbejder for det palæstinensiske bibelselskab. Gennem sit arbejde havde hun arrangeret en lille turné for en kendt kristen sangerinde fra Libanon.
Jeg var i Nazareth en dag, hvor Dina - ene kvinde - havde fået stablet en koncert på benene. Hun havde sendt invitationer ud til alle menighederne i byen. Som noget ekstra til denne aften havde hun bestilt bøger hjem til et kæmpe bogudsalg. Kassevis af bøger var blevet sejlet op fra Egypten.
Da Dina også skulle være vært for koncerten, var vi to norske jenter og mig, som stod for bogsalget. Hvilken udfordring når alle bøger var på arabisk... Heldigvis var vi blevet introduceret til nogle af dem, så lidt kunne vi da vejlede :-)
Inden hele arrangementet blev skudt i gang, nåede vi tre skandinaver at blive enige om, at det da var rigtig ærgerligt, at bogbordet var i kælderen. For så kom folk jo kun forbi, hvis de virkelig ville...

Knap var den sidste tone forstummet, før vores bekymring blev gjort til skamme. Kælderen var i løbet af kort tid fyldt af glade folk, som var super begejstret over bogudvalget. Der blev solgt rigtig mange bibler, bøger, cd'er og dvd'er!
En rigtig dejlig opmuntring til Dina lød fra en af gæsterne, da hun i begejstring udbrød: "Sådan noget (bogsalg) skal vi have hver gang, vi mødes!"

Jeg er stadig dejligt opmuntret af denne begivenhed og glæder mig til at skulle besøge Dina igen. Hun forsøger ca. en gang om måneden at arrangere et møde for de arabiske kvinder i Nazareth.
Hjælp hende gerne ved at bede for det gode stykke arbejde, som hun gør i Nazareth!

onsdag den 26. maj 2010
Ældste søns første manddomsprøve: Check!
Mandag d. 17. maj blev den dag, hvor Johan, iført solhat og sin nyindkøbte vandrygsæk, mødte sin hidtil største udfordring i udholdenhed, og han var sej!
Christian, Johan, Martin og Lisbeth (to af kirkens voluntører) tog på hike i Judæas ørken. Den friske lille flok tilbagelagde 10 km i en varm kløft mellem bjergene, nemlig den der hedder Wadi Kelt. På deres vej mod St. George-klosteret forceredes diverse klippeblokke og vandløb.
Hvad Johan angår, så er han vist frisk på endnu tur.
søndag den 23. maj 2010
Pinsen i Jaffo

Pinsen er vel overstået i Immanuelkirken. Vi håber selvfølgelig ikke, at pinsens under nogensinde bliver et overstået kapitel her i Jaffo. Fællesskabet med Gud, som Jesus reetablerede vejen til i påsken, effektueredes i Pinsen, og må det dog blive virkelighed i mange flere menneskers liv.
To gode gudstjenester med 18 forskellige modersmål repræsenteret. Har haft lyst til at lave den optælling mange gange, når jeg står og byder velkommen, og det var så oplagt at gøre det denne weekend.
Lørdag eftermiddag havde vi møde i bestyrelsen for Joint Mission to Israel, som er den sammenslutning af norsk, dansk, svensk og færøsk israelsmission samt finsk evangelisk luthersk mission, som driver arbejdet her i IC. En enkelt meget spændende beslutning blev taget. Vil godt lige tøve en kende, før jeg blæser ud med, hvad det er, men bed gerne for implementeringen.
Lørdag aften havde vi koncert. En velgørenhedskoncert for en organisation, der gør et imponerende stykke arbejde for blinde i Tel Aviv. Det er en sekulær organisation, men den er én af to gode projekter, som vi har knyttet til vores diakonale arbejde ud fra kirken. Vi har samarbejdet med dem om at lave denne velgørenhedskoncert, og der var stopfuldt.
Dotan, fotografen som jeg tidligere har omtalt, har også taget en del billeder hos dem, og de blev udstillet i kirkehaven før koncerten. Her er hans egen artikel om projektet (på hebraisk) med billeder fra koncerten.
Lederen af blindearbejdet spurgte mig, om jeg ville sige lidt og bede en bøn til indledning, og den mulighed greb jeg selvfølgelig. Inden da var en af de blinde oppe og sige noget. Rørende at se ham på talerstolen med sin hund ved hånden. En rigtig, rigtig dejlig aften i en varm og skøn atmosfære.

Nu slapper vi lige lidt af i morgen, inden der venter en uge med program på hver eneste aften.
Glædelig Pinse!
tirsdag den 11. maj 2010
Outing, Rund fødselsdag og Houses From Within
Her kommer nogle hurtige linjer om sidste uges program. Forrige lørdag aflyste vi gudstjenesten og tog på den halvårlige menighedsudflugt. Vi tog til Jizreel-dalen og besøgte først en relativt ny dyrepark, der hedder Gan Garoo. Om man forbereder en udflugt for Dyrenes Beskyttelse eller Immanuelkirken, kommer næsten ud på ét. Klientellet er stort set det samme. Derfor var det et big hit at lægge ud med slanger, kænguruer og koalaer. De gik rent ind hos gamle som unge.
Derefter kørte vi til Ma'ayan Harod. En picnic-park omkring Harod-kilden, som kendes (altså kilden:-) fra Dommerbogens fortælling om Gideon. Her blev der badet i poolen, løbet stafet, gået tur og bare slappet af, så det gjorde rigtig godt.
I tirsdags fyldte Juan, vores organist og leder af Open Church, 70 år. Det fik vi fejret godt med et hyggeligt fødselsdagsbord i kirkehaven.
I fredags og lørdags holdt 148 steder i Tel Aviv åbent hus. Således også Immanuelkirken. Fredag var der en præsentation i kirken hver hele time. To kvinder, der havde lavet noget historisk research forud for restaureringen af tårnet, indledte med 10 minutter desangående. Derefter var Juan på med 20 minutters præsentation af kirkens interiør, hvilket altid bliver til en præsentation af Jesus Messias. Ind imellem spillede Arin, vores anden organist, Bach-koraler på orglet.
Lørdag eksperimenterede vi lidt. Vi holdt 3 korte, åbne gudstjenester. Et par salmer, en tekstlæsning og en prædiken på knap en halv time. Derefter igen en præsentation af kirken ved Juan.
Udenfor stod to fra menigheden ved bogbordet, og hele setup'et var tilsyneladende en succes - så må Helligånden gøre forskellen. Ja, det er business as usual. 8-900 mennesker var forbi kirken, så vi er glade for denne årligt tilbagevendende event.
Abonner på:
Opslag (Atom)