Tel Avivs årlige maratonløb i fredags blev aflyst, eftersom den varme ørkenvind skabte temperaturer omkring de tredive grader. Alle andre løbs-distancer blev dog fuldført. Også børnenes løb, som var på 420m - altså 1/100 af maratondistancen. Sammen med flere skolekammerater var Amanda, Magnus og Johan med, og de har siden været svært stolte af deres medaljer.
mandag den 18. marts 2013
tirsdag den 12. marts 2013
Tabeetha School 150 år
Tabeetha School, hvor Amanda, Magnus og Johan går i skole, fejrer i denne uge 150 års jubilæum. Der sker selvfølgelig forskellige ting på skolen, og vi får i den forbindelse her i kirken besøg af en tidligere elev, hvis far var Immanuelkirkens første bofaste præst efter Norsk Israelsmission overtog kirken i 1955.
Her er en udmærket artikel om skolen fra dagens udgave af The Scotsman.
søndag den 3. februar 2013
Internet-evangelisation
OneForIsrael.org's seneste newsletter indeholder spændende og opmuntrende statistik.
- 22.200 hebraiske Google-søgninger på 'Jesus' hver måned
- 2.900 hebraiske Google-søgninger på 'Ny Testamente' hver måned
- For hver 35 timer bestiller en israeler et Ny Testamente via OneForIsrael.org's sider
- For hver 6,5 timer downloades Ny Testamente på hebraisk som mp3 fra OneForIsrael.org's sider
- For hver 4,5 timer downloades Ny Testamente på hebraisk til en smart phone fra OneForIsrael.org's sider
Det gælder for flere, som jeg har haft samtaler med, at de ikke har kunnet finde Ny Testamente i boghandler, og for mange har det ikke været muligt at have en fysisk udgave af Ny Testamente i deres hjem. Så sent som i sidste uge mailede jeg med en, som skrev, at hans forældre ikke ville tillade, at han havde et NT, og at han derfor læste det på nettet. I forgårs snakkede jeg med en anden, som kun læste i det NT, jeg havde givet vedkommende, når ingen andre var i nærheden.
Online evangelisation er selvfølgelig et must i dagens verden; ikke mindst i Israel, hvor det ikke er kosher at checke Jesus ud - og slet ikke offentligt.
onsdag den 30. januar 2013
Facebook gør IC kendt
En af vore volontører, Sandra, har været særligt ferm til at holde vores Facebook-side i gang, og mange lokale LIKER diverse opdateringer, og pludselig finder vi dem også delt på andre sider som fx denne.
onsdag den 23. januar 2013
Jack Teitel kendt skyldig
For de af Jer, der er bekendt med drabsforsøget på Ortiz-familien i Ariel i marts 2008, hvor en bombe gemt i en Purim-kurv nær havde kostet den da 15-årige Ami Ortiz livet, er der her en kort rapport efter afgørelsen i sagen mod den anklagede Jack Teitel.
Han blev i sidste uge kendt skyldig - også i andre forhold.
Læs evt. også Israel HaYom's notits.
Han blev i sidste uge kendt skyldig - også i andre forhold.
Læs evt. også Israel HaYom's notits.
Abonner på:
Opslag (Atom)
