..., sang Gnags, og det er måske et rimeligt spørgsmål til denne endnu en indlægs-tørke. Det er egentlig ikke, fordi der ikke sker noget hernede, at vi ikke får skrevet; nøh, det er nok nærmere, fordi der netop sker noget.
Der har været lidt for meget knald på fra sidst på efteråret til og med påske, og vi har nok lært en lektion eller to om, hvor meget tryk vi kan sætte på, så det ikke koger helt over. Man er vel ung og lidt naiv og vil gerne det hele...
Jeg skulle ha' været på konference i Polen i denne uge, men den blev aflyst som følge af askeskyen, og tiden kan også få ben at gå på her, så det er egentlig OK. Jeg skulle have holdt et indlæg om, hvordan vi arbejder med Israelsmission ud fra vores menighed, og skulle en eller anden have lyst til at læse lidt om det, så skriv til mig på
jafoimm@netvision.net.il.
Nå, her efter påske ser det lidt mere humant ud med arbejdsbyrden. Det har især noget at gøre med, at de projekter vi har arbejdet på, er blevet sat i søen, og at 'det værste' i den forstand er overstået. Fx har vi lanceret en Opportunities to Serve-folder, som vi håber, kan blive et godt redskab til at få engageret den enkelte i menigheden. Se den
her.
Vi har et enkelt større projekt inden sommer; vi har lige præcis her i foråret en mediegrafiker i staben, og hun er skrap, så det er alletiders mulighed for at få gennemarbejdet vores informationsmateriale. Det trænger til et eftersyn; der er meget, der overlapper hinanden, og det bliver selvsagt skønt at få skiftet ikke mindst nogle af de maskinskrevne foldere ud.
I ugen efter påske holdt vi vores første friweekend siden sommer, og da alt alligevel var lukket i kirken (pga. en længere påskeferie hernede, end vi har det i DK), tog vi hele ugen fri og kørte sydpå til Eilat. Det var velgørende på mange måder, og vi nød familietiden i stor stil. Det var lige præcis, hvad vi havde brug for, og tanken er fuld igen til at holde damp på kedlerne ind til sommer.
I tirsdags påbegyndte vi vores Alpha-kursus. Det blev en rigtig fin aften, og jeg glæder mig meget over den rigtig positive stemning og modtagelse af Alpha-konceptet og -materialet.
Samme formiddag blev jeg gjort opmærksom på, at et ægtepar i nabolaget havde udtrykt glæde over, at et Alpha-kursus ville blive afholdt i IC. Jeg ringede dem op og besøgte dem en halv time senere. Hun er jøde og blev omvendt for 3 år siden. Hun har været en del af menigheden i HTB i London, som i sin tid udviklede Alpha-kurset, og lige siden har Alpha været en passion for hende. Både hun og husbonden dukkede op om aftenen, og de sad også i kirken i går, så jeg håber meget, at de kan blive bl.a. Alpha-ressourcer for os fremadrettet.
Ellers er den daglige dont en stor glæde. Størst er den, når vi alle mødes til gudstjeneste i weekenden. Det er en skøn fornemmelse at byde velkommen og kigge ud over den her farverige forsamling, som bare kommer, fordi de har brug for fællesskabet med/om/i Jesus. I lørdags havde én cyklet 40 km for at komme i kirke. Så bliver man lidt ydmyg.
Alt for nu. God bless.
Opslag
