Opslag
For at gøre en lidt længere historie næsten lige så lang, så var der lidt kriller i maven mandag over middag. Vi tog på stranden med ungerne, spiste aftensmad hjemme og var så på sygehuset kl. 3 natten til tirsdag. Vores gode medarbejdere her i huset tog fra da af sig godt af ungerne. Skønt! Veerne tog rigtig godt fat omkring kl. 7, hvor night shift gik hjem, og dagholdets læger og jordemødre checkede in. Det gik sådan, at den jordemoder vi dér fik, var flydende på engelsk. Hun emigrerede fra England for 25 år siden. Hvilken gave - netop som det spidsede lidt til - at ikke gebrokken kommunikation skulle genere.
Trods Lisbeths helt afsindige anstrengelser ville knægten ikke ud. Det stod på så længe, at jordemødrene blev lettere febrilske pga. den svage ilttilførsel til drengen. "I'm not happy with this", røg det ud af munden på jordemoderen, og pludselig var rummet fyldt af 8-10 grønne kitler. Lisbeth blev kostet om på siden, senere hjulpet op i stående fødsels-stilling og siden ned at sidde på en særlig fødselsstol, alt imens jeg prøvede ikke at stå alt for meget i vejen. Der var ikke rigtigt noget, der hjalp, så frem med sugekoppen, der fik hjulpet det blå-lilla, stjernekiggende hoved ud.
Heller ikke kroppen svuppede uden videre ud, så en lille scene med mindelser fra folkeskolens tovtræknings-konkurrencer udspillede sig for øjnene af faderen, der befandt sig i et vacuum - eller måske nærmere i en sfære af angst, adrenalin og magtesløshed. Lægen demonstrerede temmeligt overbevisende, hvor meget sådan et bette hoved kan holde til, og endelig kom krabaten ud til heftig massage, indtil det befriende skrig bragte gemytterne og derfor også undertegnede til ro.
Sugekoppen havde jo givet sønnike en lille kippa på toppen af hovedet, så da lægen fandt saksen til navlestrengen frem, måtte det selvfølgelig lige sikres, at han ikke fik flere gode idéer mht. andre ydre jødiske tegn...
Næppe ude i det fri, blev han skrubbet med vand og sæbe. Det er anderledes ift. de andre fødsler i DK, hvor de tværtimod sagde, at det kun er godt at vente med at afvaske det fedtlag på kroppen, som barnet har med ud.Nuvel; alt skal ikke være ens, og vi har været rigtig glade for den hjælp, vi har fået på hospitalet, og Lisbeth og lillebror er stadig derude. Vi håber at få dem hjem i dag. Her er det kutyme at tage to overnatninger på hospitalet, uanset om man er førstegangsfødende eller ej.
Det var i sagens natur også et stort øjeblik at forene familien efter at have hentet ungerne. Drengene er svært stolte, og Amanda har de vildeste ejer- fornemmelser. Ydmyghed, taknemlighed og overstrømmende glæde fylder os oven på dagens store begivenhed. Tak til Gud for hans urimelige godhed. Tak også til Jer, der beder for os og har bedt specielt for graviditet og fødsel.
Nu skal vi ha' fundet et navn til knægten. Vi vil jo gerne have ham med til DK i næste uge, og derfor skal han selvfølgelig bruge et pas, som vi skal ha' lavet i morgen. Vi skal altså ha' fundet et navn lidt kvikt. Motiverede bud ud over Jonathan, Benjamin, Peter, Simon, Jonas, Villads, Frederik og Victor modtages gerne i løbet af dagen :-)
