Opslag
"Hvornår ved man, at man har fået mange drenge i sin familie?"
Det er et spørgsmål, som har rumsteret i mit hoved i længere tid, særligt efter at Simon, som den tredje søn af familien, så dagens lys. Med ham måtte jeg nemlig erkende, at selvom man er vokset op i en pigefamilie, så kan man godt blive mor i en drengefamilie!
Hvad kan svaret til spørgsmålet så være?
- Er det, når man efter en lang dag endelig kan smide sig tilbage i sofaen for at slappe af, men i stedet for at lande blødt i puderne har man pludselig en bunke biler presset ind i ryggen - de var jo parkeret i "garagen" under puden...?
- Er det, når Simon på 8 måneder konstant siger som en bil? Ja, det kan sågar være lyden, vi vågner til midt nat; han er ikke sur eller søvnig, han vil bare køre bil...
- Er det, når pladsen foran spejlet er optaget af flotte fyre, der lige skal se, hvordan deres muskler nu ser ud?
- Er det, når man tror, at en bedende muslim på sit bedetæppe må være i gang med at træne? Ja, vi kom forbi en buschauffør, der bad ved siden af bussen, og vi spurgte Magnus, om han godt vidste, hvad han lavede? "Ja", svarede han, "han træner".
- Er det, når antallet af udstødningsrør er det, der gør en bil sej?
- Er det, når en tur på fodboldbanen er i højere kurs end en tur i det turkisblå Middelhav?
- Er det, når der er krise, fordi de blå børnegafler fra IKEA er i opvaskemaskinen, og man bliver nødt til at spise med en gul?
- Er det, når det kommer som en STOR, men god overraskelse, når en mor også godt kan spille fodbold?
Nej, jeg tror det gik helt op for mig den dag, hvor det - efter store overvejelser og lange studier i diverse bøger og blade/magasiner - endeligt stod klart for Johan og Magnus, hvilken bil vi skal ha' i Himlen! En Porche Cayenne med plads til 7! De har endda tjekket med Christian, at han godt kan have sine ben. :-)
