Mere nyt

Nu er det snart jul, kan jeg mærke, og det må være noget med, at det spidser lidt til med opgaver og tid, men det er dog knap så stressende som sidste år. Det er også godt det samme, men det hjælper lidt at have været det hele igennem en gang før.

Fruen og jeg har lige haft planlægningsmøde, så familien og ægteskabet også kan holde til julen, og det ser ud til at lykkes. Det kan jo synes lidt paradoksalt, at netop den tid som skulle være ekstra hyggelig for familien, i stedet bliver den tid, hvor vi er mest under pres. Forventningen til at hyggen skal til at indfinde sig kan næsten i sig selv være lidt en stressfaktor. Ak ja; det er der nok andre, der også kender lidt til.

Jeg synes lige, der skulle et billede på af Eti, vores nye administrative assistent, som Lisbeth omtalte i seneste post. Hun bliver virkelig et godt aktiv, når hun kommer helt ind i sagerne, og her er hun:


Vi har jo haft en heftig brand på Carmel (det nåede vist hjem om de skandinaviske nyheder også), og der har været en del debat om, hvordan Israel militært er forberedt på hvad som helst, men en sådan brand har man ikke haft isenkram til at håndtere, selvom mangel på regn jo gør landet ekstra sårbart.

Det var lidt specielt, at så snart branden var slukket, så kom regnen. Det havde ikke regnet i 7 måneder inden da. Lidt søgt kan man vel sige, at det har vi næsten hørt før. I 1 Kongebog 18, hvor vi læser om styrkeprøven på Carmel, da havde det ikke regnet i 7 halve år, da Guds ild for ned fra himlen. Da slaget var ovre og ilden slukket, ja, så kom regnen.

Regn blev til storm, og vi var simpelthen nødt til at holde os så meget indendørs som muligt. Inde i byen blev en fodgænger blæst ud på vejen og kørt ned. Vandet slugte stranden fuldstændigt, så der var gang i den i en grad, som vi ikke har prøvet det før.
Det var lige over weekenden, så vi var spændte på, om der overhovedet kom nogen i kirke, men det blev helt pænt, og børnene var lige nok til at lave en Lucia-procession.


Ind imellem sker der også nogle spændende sager af lidt mere sensitiv karakter, som jeg har vildt meget lyst til at fortælle, men som ikke egner sig til at blive blæst ud her på bloggen. Således også nu. Måske kan I bare bede for "dem jeg tænker på".

I morgen skal vi med Bibelselskabet på outreach. Jeg er lidt spændt på at se, om det er noget, vi kan blive involveret i som menighed. Vi har jo rigeligt at gøre med de mennesker, der kommer ind i kirken (derfor kalder vi det inreach), men det er nok udmærket en gang imellem at være ude også.

Nu hører I helt sikkert ikke fra os før efter jul, så vi vil ønske Jer en skøn juletid. Gud give os på ny at kunne gribe det ubegribelige, at Gud kom nær til os, fordi vi ikke kunne komme nær til ham.

"Må jeg smitte dig lidt?"

Så er vi på banen igen! Den lange blogpause skyldes ikke, at der har været stilstand hos os i Immanuelkirken - der er sket meget den sidste månedstid.
1. november startede vores halvtidsansatte sekretær, Eti Zadok. Hun vil blive en god hjælp og aflastning for Christian, nu hvor vi har en i huset, som kan klare mange af de administrative opgaver, han hidtil har haft. I tillæg er hun et utrolig positivt menneske at være omkring.

November har også budt på flere gode fællesskabs-stunder med menigheden. Vores halvårlige udflugt gik denne gang til Nazareth Village.



Her er der genskabt mange af hverdagens situationer og settings tilbage fra Jesu tid. En ting som særligt fangede børnenes opmærksomhed var en rekonstrueret brønd.


Særligt skønt at se, hvordan børnene i kirken havde en stor dag - de hygger sig virkelig sammen på tværs af alder, køn og nationalitet.


Dagen blev afsluttet i Sachne-parken, hvor man kan bade i varme naturlige pools.

Selvom december er knokkeltravl, kan en dag som i dag, hvor vi har været til gudstjeneste og mødt varmen fra mange mennesker, give en stille glæde midt i en tid, hvor vi på mange måder overlever lidt i hverdagen. Derfor har jeg gået i dag og nynnet på børnesangen:
"Må jeg smitte dig lidt med ægte glæde? Smitte dig lidt med et lille smil. Mon jeg må smitte dig lidt, så vi kan sprede kærlighed fra Jesus Krist."


Her til sidst kommer et billede fra vores familiegudstjeneste vi havde 1. shabbat(lørdag) i advent. Laura (en af vore volontører), havde samlet nogle af kirkens børn i et børnekor, som sang for menigheden. En rigtig festlig gudstjeneste, som rummede alle aldre.