"Må jeg smitte dig lidt?"

Så er vi på banen igen! Den lange blogpause skyldes ikke, at der har været stilstand hos os i Immanuelkirken - der er sket meget den sidste månedstid.
1. november startede vores halvtidsansatte sekretær, Eti Zadok. Hun vil blive en god hjælp og aflastning for Christian, nu hvor vi har en i huset, som kan klare mange af de administrative opgaver, han hidtil har haft. I tillæg er hun et utrolig positivt menneske at være omkring.

November har også budt på flere gode fællesskabs-stunder med menigheden. Vores halvårlige udflugt gik denne gang til Nazareth Village.



Her er der genskabt mange af hverdagens situationer og settings tilbage fra Jesu tid. En ting som særligt fangede børnenes opmærksomhed var en rekonstrueret brønd.


Særligt skønt at se, hvordan børnene i kirken havde en stor dag - de hygger sig virkelig sammen på tværs af alder, køn og nationalitet.


Dagen blev afsluttet i Sachne-parken, hvor man kan bade i varme naturlige pools.

Selvom december er knokkeltravl, kan en dag som i dag, hvor vi har været til gudstjeneste og mødt varmen fra mange mennesker, give en stille glæde midt i en tid, hvor vi på mange måder overlever lidt i hverdagen. Derfor har jeg gået i dag og nynnet på børnesangen:
"Må jeg smitte dig lidt med ægte glæde? Smitte dig lidt med et lille smil. Mon jeg må smitte dig lidt, så vi kan sprede kærlighed fra Jesus Krist."


Her til sidst kommer et billede fra vores familiegudstjeneste vi havde 1. shabbat(lørdag) i advent. Laura (en af vore volontører), havde samlet nogle af kirkens børn i et børnekor, som sang for menigheden. En rigtig festlig gudstjeneste, som rummede alle aldre.