Opslag
Fruen og jeg har lige haft planlægningsmøde, så familien og ægteskabet også kan holde til julen, og det ser ud til at lykkes. Det kan jo synes lidt paradoksalt, at netop den tid som skulle være ekstra hyggelig for familien, i stedet bliver den tid, hvor vi er mest under pres. Forventningen til at hyggen skal til at indfinde sig kan næsten i sig selv være lidt en stressfaktor. Ak ja; det er der nok andre, der også kender lidt til.
Jeg synes lige, der skulle et billede på af Eti, vores nye administrative assistent, som Lisbeth omtalte i seneste post. Hun bliver virkelig et godt aktiv, når hun kommer helt ind i sagerne, og her er hun:
Vi har jo haft en heftig brand på Carmel (det nåede vist hjem om de skandinaviske nyheder også), og der har været en del debat om, hvordan Israel militært er forberedt på hvad som helst, men en sådan brand har man ikke haft isenkram til at håndtere, selvom mangel på regn jo gør landet ekstra sårbart.
Det var lidt specielt, at så snart branden var slukket, så kom regnen. Det havde ikke regnet i 7 måneder inden da. Lidt søgt kan man vel sige, at det har vi næsten hørt før. I 1 Kongebog 18, hvor vi læser om styrkeprøven på Carmel, da havde det ikke regnet i 7 halve år, da Guds ild for ned fra himlen. Da slaget var ovre og ilden slukket, ja, så kom regnen.
Regn blev til storm, og vi var simpelthen nødt til at holde os så meget indendørs som muligt. Inde i byen blev en fodgænger blæst ud på vejen og kørt ned. Vandet slugte stranden fuldstændigt, så der var gang i den i en grad, som vi ikke har prøvet det før.
Det var lige over weekenden, så vi var spændte på, om der overhovedet kom nogen i kirke, men det blev helt pænt, og børnene var lige nok til at lave en Lucia-procession.
Ind imellem sker der også nogle spændende sager af lidt mere sensitiv karakter, som jeg har vildt meget lyst til at fortælle, men som ikke egner sig til at blive blæst ud her på bloggen. Således også nu. Måske kan I bare bede for "dem jeg tænker på".
I morgen skal vi med Bibelselskabet på outreach. Jeg er lidt spændt på at se, om det er noget, vi kan blive involveret i som menighed. Vi har jo rigeligt at gøre med de mennesker, der kommer ind i kirken (derfor kalder vi det inreach), men det er nok udmærket en gang imellem at være ude også.
Nu hører I helt sikkert ikke fra os før efter jul, så vi vil ønske Jer en skøn juletid. Gud give os på ny at kunne gribe det ubegribelige, at Gud kom nær til os, fordi vi ikke kunne komme nær til ham.
