Facebook gør IC kendt

En af vore volontører, Sandra, har været særligt ferm til at holde vores Facebook-side i gang, og mange lokale LIKER diverse opdateringer, og pludselig finder vi dem også delt på andre sider som fx denne.

Jack Teitel kendt skyldig

For de af Jer, der er bekendt med drabsforsøget på Ortiz-familien i Ariel i marts 2008, hvor en bombe gemt i en Purim-kurv nær havde kostet den da 15-årige Ami Ortiz livet, er der her en kort rapport efter afgørelsen i sagen mod den anklagede Jack Teitel.
Han blev i sidste uge kendt skyldig - også i andre forhold.

Læs evt. også Israel HaYom's notits.

 

Beit Yeshua

Juleaften var en pastor for en messiansk menighed i Bat Yam forbi Immanuelkirken til gudstjeneste. Han indbød mig til at komme og tale til deres gudstjeneste i fredags. Det gjorde jeg, og det var med oversættelse til russisk, for næsten alle blandt de ca. 40 fremmødte var immigrerede russiske jøder.

Efterfølgende blev jeg inviteret til at komme ned i en forening af Holocaust Survivors, som efter sigende mødes ca. 100 mand en gang om ugen. Det kan man vel ikke sige nej til, så jeg er spændt på det - og man ved jo aldrig, om det kaster endnu en kontakt af sig..

Misc.

Her kommer nogle af kameraets shots fra den sidste måneds tid:



Ben og Noel er evangelister fra Papua New Guinea, som boede her i vores hus, mens de var på outreach i Israel. De er nogle stille og skønne fyre, som jeg er glad for at have lært at kende.

I Papua New Guinea er deres strategi at gå gennem junglen fra landsby til landsby, fortælle folk om Jesus, blive ind til der er etableret et Jesus-troende fællesskab i landsbyen, hvor de så fortsætter til næste landsby.

Mens de var her, var de engageret i evangelisation ud fra samme organisation, som de arbejder for i Papua New Guinea - Every Home for Christ. Billedet er fra afskeden en meget tidlig morgen...


Lige før jul kørte vi til Jordanfloden for at døbe Lydia og Will, som er en del af menigheden. Deres far, Stewart, ved godt, at det ikke handler om, hvor man bliver døbt, men han synes nu alligevel, at Jordanfloden var noget særligt. Ind til hans børn lod sig indskrive på listen, vidste han nemlig kun om to, der var blevet døbt dér: Jesus og Whitney Houston :-)

Jeg havde fået invitation fra præsident Shimon Peres' kontor til at deltage i en reception for præster og andre kirkeledere nytårsaftensdag. Der var fin forplejning og lejlighed til at hilse på nogle af alle de andre præster.

Præsidenten talte, og den græsk-ortodokse patriark talte som repræsentant for alle landets kirker. At præsidenten havde en politisk agenda var ventet. Mindre ventet var det vel, at den græsk-ortodokse broder åbenbart ikke syntes, der var nogen grund til at sige noget som helst om Jesus. Han sagde praktisk talt ikke noget, som ikke enhver anden faggruppes repræsentant også kunne have sagt.

Det slog mig igen dér, at det altid er et godt spørgsmål at stille sig selv og alle andre kirkefolk, om kirken faktisk har noget at sige, som enhver ikke kan sige sig selv?



Måske husker nogen en tidligere post omkring en reklamefilm, der blev skudt her i vores gade. Her er resultatet. Det er kun de første 6 sekunder, der er fra Bar Hofman. Menighedshuset, hvor vi bor, ses til venstre.

Julegaven

Igen denne jul tilbød vi en julegave til enhver, som ville ha' en. Endnu en gang blev det en DVD produceret af Jews for Jesus - om Sam Rotman, en messiansk-jødisk koncertpianist, der har et enkelt og klart vidnesbyrd.

Her er en trailer

Jul

De fleste af vore ærede læsere fik nok med, at det blev jul igen. Nu er den ovre, men den skal næsten lige have et ord med på vejen her efter lukketid.

Før jul havde vi en eftermiddag med kagebagning og en aften med Christmas Carols, og det begyndte at lugte lidt af jul her i det ellers juleløse Tel Aviv.

4. søndag i advent efter gudstjenesten blev juletræet pyntet, og så var vi ellers klar til et af årets to store events i Immanuelkirken.

Juleaften oprandt og ca. 200 gæster fyldte kirken ud. Igen om aftenen havde vi midnatsgudstjeneste og overraskende nok havde vi på den gode side af 100 gæster til den, selvom det var en helt almindelig mandag aften i Israel og arbejdsdag dagen efter.

Det er en traditionel julegudstjeneste med bibellæsninger, en masse julesalmer og en prædiken. Efter aftengudstjenesten inviterer vi altid på julebag og kaffe, og det var herligt at se flere familier fra børnenes institutioner og gamle kontakter, som vi ikke havde set længe - fx var der nogle af de folk bag Love Revolution, som jeg lærte at kende ifm. dette arrangement. Og så selvfølgelig mange nye ansigter. I torsdags var jeg nede og spille fodbold på den nærmeste boldbane, og en af gutterne dér kom bagefter hen og sagde, at han havde været der, og hvad han hørte og så havde givet ham lyst til at komme igen. Det er han selvfølgelig velkommen til :-)

Selvfølgelig er der også nogle stykker, der går - ikke mindst under prædikenen. Jul er jo ikke kun hyggeligt. Jul må jo nødvendigvis betyde, at vi har brug for en frelser. Hvis vi ikke havde det, så havde Gud nok sparet Jesus turen. Eller som Luther sagde: Det sværeste at tro ved julen er ikke, at Jesus er Guds søn eller en jomfrus søn, men at han er en søn givet for os, som Esajas skriver (9:6). Eller som englene forkyndte: "I dag er der født Jer en frelser..." Det kan vi kun enten acceptere eller afvise. Jul implicerer, at vi er syndere, men jul implicerer netop også, at Gud synes, vi er værd at give livet for.

Jeg havde lejlighed til selv at give en et Ny Testamente og ugen efter var vedkommende tilbage og ville gerne snakke mere.

Juledag havde vi igen gudstjeneste med omkring 80 gæster. Her er det mere det internationale klientel, der dukker op, hvor det typisk er lokale israelere, der kommer juleaften.

Om aftenen den traditionelle julekoncert - igen for fulde huse, hvor vi dels havde den glæde, at Janni - som er en af vore volontører, og som bør slå sig op som jazz-diva - performede akkompagneret af hendes mand Ruben på bas og min lillebror Philip på tangenter.

En anden fra menigheden, Stewart, spiller kontrabas, og han havde taget et par venner med. Et par af deres bidrag kan høre herunder.



Og en mere...



Vores Young Adults var meget involveret i at få alt det praktiske til at glide, og det har været herligt at se dem tage ejerskab for vores lille kirke. Young Adults er i øvrigt en af efterårets store glæder. Der var én tilbage fra holdet før sommer, men ved deres julefest var de 25, så det er en hæderlig stigning...

Jeg holder her. Godt Nyt-år i lyset af julens himmelsprækkende budskab. Det er nemlig Godt Nyt :-)