Jul

De fleste af vore ærede læsere fik nok med, at det blev jul igen. Nu er den ovre, men den skal næsten lige have et ord med på vejen her efter lukketid.

Før jul havde vi en eftermiddag med kagebagning og en aften med Christmas Carols, og det begyndte at lugte lidt af jul her i det ellers juleløse Tel Aviv.

4. søndag i advent efter gudstjenesten blev juletræet pyntet, og så var vi ellers klar til et af årets to store events i Immanuelkirken.

Juleaften oprandt og ca. 200 gæster fyldte kirken ud. Igen om aftenen havde vi midnatsgudstjeneste og overraskende nok havde vi på den gode side af 100 gæster til den, selvom det var en helt almindelig mandag aften i Israel og arbejdsdag dagen efter.

Det er en traditionel julegudstjeneste med bibellæsninger, en masse julesalmer og en prædiken. Efter aftengudstjenesten inviterer vi altid på julebag og kaffe, og det var herligt at se flere familier fra børnenes institutioner og gamle kontakter, som vi ikke havde set længe - fx var der nogle af de folk bag Love Revolution, som jeg lærte at kende ifm. dette arrangement. Og så selvfølgelig mange nye ansigter. I torsdags var jeg nede og spille fodbold på den nærmeste boldbane, og en af gutterne dér kom bagefter hen og sagde, at han havde været der, og hvad han hørte og så havde givet ham lyst til at komme igen. Det er han selvfølgelig velkommen til :-)

Selvfølgelig er der også nogle stykker, der går - ikke mindst under prædikenen. Jul er jo ikke kun hyggeligt. Jul må jo nødvendigvis betyde, at vi har brug for en frelser. Hvis vi ikke havde det, så havde Gud nok sparet Jesus turen. Eller som Luther sagde: Det sværeste at tro ved julen er ikke, at Jesus er Guds søn eller en jomfrus søn, men at han er en søn givet for os, som Esajas skriver (9:6). Eller som englene forkyndte: "I dag er der født Jer en frelser..." Det kan vi kun enten acceptere eller afvise. Jul implicerer, at vi er syndere, men jul implicerer netop også, at Gud synes, vi er værd at give livet for.

Jeg havde lejlighed til selv at give en et Ny Testamente og ugen efter var vedkommende tilbage og ville gerne snakke mere.

Juledag havde vi igen gudstjeneste med omkring 80 gæster. Her er det mere det internationale klientel, der dukker op, hvor det typisk er lokale israelere, der kommer juleaften.

Om aftenen den traditionelle julekoncert - igen for fulde huse, hvor vi dels havde den glæde, at Janni - som er en af vore volontører, og som bør slå sig op som jazz-diva - performede akkompagneret af hendes mand Ruben på bas og min lillebror Philip på tangenter.

En anden fra menigheden, Stewart, spiller kontrabas, og han havde taget et par venner med. Et par af deres bidrag kan høre herunder.



Og en mere...



Vores Young Adults var meget involveret i at få alt det praktiske til at glide, og det har været herligt at se dem tage ejerskab for vores lille kirke. Young Adults er i øvrigt en af efterårets store glæder. Der var én tilbage fra holdet før sommer, men ved deres julefest var de 25, så det er en hæderlig stigning...

Jeg holder her. Godt Nyt-år i lyset af julens himmelsprækkende budskab. Det er nemlig Godt Nyt :-)