Hjemme igen...

Nu har vi været i Jaffo en uges tid, og hvor er det i grunden privilegeret dels at have et hjem og dels at glæde sig til at komme 'hjem'.

I postkassen uden for døren lå ovenstående flyer fra anti-missions-organisationen Yad L'Achim, som jeg før har omtalt her på bloggen. Den har også været bragt som annonce i den landsdækkende avis Haaretz.

Her er citater fra fire koryfæer, der udtaler sig negativt om messianske jøder; to tidligere højesteretsdommere, en tidligere justitsminister og så forfatteren og nobelprismodtageren Elie Wiesel. Sidstnævnte skal Yad L'Achim have sagt, at "messianske jøder spinder et net af bedrag og løgne".

Yad L'Achim advarer mod disse messianske jøder, der er ude efter jøders sjæle, og som lokker folk i fælden bl.a via koncerter. Annoncen opfordrer til, at missionsaktivitet nu må forbydes ved lov. Ja, velkommen tilbage :-)

Der er vist ingen tvivl om, at Yad L'Achim optrapper deres antimissions-aktivitet, og vi får se, om det kommer til at give os nogen problemer. Det gør det næppe. Dels kommer folk jo selv til kirken, og dels har vi jo den fordel, at vi med vores kirkebygning med korset på toppen så klart signaliserer kirke og Jesus-tro, at det simpelthen er umuligt at beskylde os for at spille med fordækte kort.

Helt anderledes skønt var det at være til gudstjenesterne i weekenden. At gense menigheden (som nok synes præsten var blevet noget bleg henover den danske sommer :-) og møde nye, som ønsker at vide mere om, hvem Jesus er. Andre som over sommeren havde fundet frem til kirken og følte sig 'hjemme' dér. Og én, som sagde, at hendes største glæde på sin fødselsdag i søndags var, at hun kunne fejre den med os under kirkekaffen. SÅ er der noget ved det, og weekenden var en herlig kickstart på den nye sæson.

Vi ser frem til at tage imod tre norske volontører på søndag, som alle skal være her et år. Et år, hvor der i kirken - udover gudstjenester og bibelstudie-aftener - står Kids Club øverst på prioriteringslisten. Derudover må vi se, hvad der ellers er 'marked' for og ressourcer til. Vi håber og beder stadig om, at Gud vil sende flere folk til kirken. Omkring 25 rejste fra landet her i sommer, og det kan selvfølgelig mærkes.

Vores børn ser helt tydeligt frem til, at hhv. skole, børnehave og dagpleje begynder igen 1. september. De trænger til at komme i gang og ud få fyret al deres krudt af sammen med kammeraterne. Vi skal også have fundet ud af, om drengene skal i en ny fodboldklub, hvor der er lidt mere knald på, og så skal vi ha' fundet en fritidsaktivitet også til Amanda.

Desuden håber Lisbeth og jeg, at der kan findes lidt rum til at lære noget mere hebraisk. Det er nok den eneste frustration, vi har hernede, at vi ikke snakker sproget godt nok, men det har ikke rigtig været til at finde tid til også at gøre noget ved det. Håber, det bliver i år. Inshallah.