søndag den 3. februar 2013

Internet-evangelisation

OneForIsrael.org's seneste newsletter indeholder spændende og opmuntrende statistik.

  • 22.200 hebraiske Google-søgninger på 'Jesus' hver måned
  • 2.900 hebraiske Google-søgninger på 'Ny Testamente' hver måned
  • For hver 35 timer bestiller en israeler et Ny Testamente via OneForIsrael.org's sider
  • For hver 6,5 timer downloades Ny Testamente på hebraisk som mp3 fra OneForIsrael.org's sider
  • For hver 4,5 timer downloades Ny Testamente på hebraisk til en smart phone fra OneForIsrael.org's sider
Det gælder for flere, som jeg har haft samtaler med, at de ikke har kunnet finde Ny Testamente i boghandler, og for mange har det ikke været muligt at have en fysisk udgave af Ny Testamente i deres hjem. Så sent som i sidste uge mailede jeg med en, som skrev, at hans forældre ikke ville tillade, at han havde et NT, og at han derfor læste det på nettet. I forgårs snakkede jeg med en anden, som kun læste i det NT, jeg havde givet vedkommende, når ingen andre var i nærheden.

Online evangelisation er selvfølgelig et must i dagens verden; ikke mindst i Israel, hvor det ikke er kosher at checke Jesus ud - og slet ikke offentligt.