Opslag
David, som er en af kirkens gode medarbejdere, læser på universitetet i J'lem. Han kom en dag i bussen hjem til at snakke fodbold med en af sine med- studerende. Han indbød David til at joine et slæng, der mødes hver tirsdag aften på en yeshiva (jødisk skole, hvor eleverne undervises i klassisk jødedom) for at spille fodbold. Jeg var ikke sen til at følge trop, og nu har vi spillet dér de sidste små to måneder. Det er simpelthen fedt - på alle måder. Spillet er rimeligt intenst, og fællesskabet er overraskende varmt.
De fatter ikke en lyd af, at man kan være præst og have 4 børn (må en præst overhovedet gifte sig?) og ligne en konfirmand, og jeg er vel nødt til at gi' dem lidt ret..., men som en fortalte mig i aften, så er israelernes ungdom så at sige grundlæggende bygget anderledes op. De aftjener 3 års værnepligt, nogle tager et år eller to mere, "og så bruger vi 3 år på at komme ud af det bagefter."
Dermed mente han, at dels tager det tid at finde ud af sit liv, når man i flere år har været en del af et stramt system. Dels har mange psykiske mén, som gør dem ude af stand til at påbegynde en 'normal' tilværelse den første tid efter. Derfor arbejder de og rejser verden rundt for at få systemet og de barske oplevelser 'ud af systemet'.
Spændende at forstå lidt mere af, hvad der rører sig i hovedet på jævnaldrende israelere, som på overfladen ligner os relativt ubekymrede nordboere, men af hvem flere har nogle hårde år med i rygsækken.
