lørdag den 19. juni 2010

VM for fuld udblæsning...

Her en halv time inden Danmarks anden kamp ved VM, skal det da lige fortælles, hvordan vi "holder" VM her i Jaffo. :-)
Christian og Martin har studeret kampprogrammet og har derefter med hård hånd udvalgt nogle kampe, som alle fra menigheden er inviteret til at komme og se på storskærm i dagligstuen.

Selv om ikke alle kampe har været lige gode (de har vist alle været lige dårlige), så er det ret hyggeligt. Vi har bl.a. en 65-årig israelsk dame, som trofast møder op, selv til de kampe som først bliver spillet 21.30 (israelsk tid). Noget af det festlige ved hende er, når hun sidder og griner af kommentatorernes jokes.

Nu lyder startfløjtet snart, og jeg må hellere komme ned og lære de andre, hvordan man synger "Vi er røde, vi er hvide..."