Opslag
To uger før påske havde vi en lille forlænget weekend i Eilat. Det var skønt lige at trække stikket ud og træde lidt uden for de få kvadratkilometer, som vi ellers (med velbehag) har befundet os på de sidste 3 måneder. Hvis man lige tager over grænsen til Sinai (Egypten) kan man af og til få et værelse på et fem-stjernet Hilton-hotel til israelske hostelpriser, så det benyttede vi os af og boede skønt lige ned til hotellets private strand, hvor vi alle stornød sol, vand og hinanden.
Det var fredag, men lørdag fik Lisbeth rigtig, rigtig ondt i maven, så vi strøg til lægevagten, som kunne bekræfte, at der nok var en blærebetændelse på spil. Antibiotikaen tog sig hurtigt kærligt af det, så det er godt, om end det selvfølgelig satte sit præg på programmet.
Påske
Påskeferien er så småt ved at være ovre. Magnus måtte i dag igen komme i børnehave efter de har holdt lukket siden 30/3. Johans skole åbner først igen på tirsdag. Tja, det kan godt være, at de har 6 dages arbejdsuge hernede, men når de holder ferie, så går de immervæk også til den.
Vi har haft fornøjelsen af at have besøg af Lisbeths søster Birgitte i påsken. Hyggeligt at være sammen med familie i vores nye omgivelser, og for børnene (og dermed også forældrene) var det skønt med én ekstra at lege med.
Påskemåltid
Vi havde den glæde at være 44 til påskemåltidet onsdag i den stille uge. Dér sidder vi så en ganske broget forsamling og kan hver og en svare det samme på spørgsmålet om, hvorfor denne aften er anderledes ift. alle andre aftener:
Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten. [...] Med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten, af trællehuset. (2 Mos 13,8.13).
Samtidig med at vi tænker på Israels udgang af Egypten, mindes og fejrer vi særligt den udgang, som Jesus opfyldte i Jerusalem (Luk 9,31); da han førte os ud af syndens trællehus (Rom 6).Skærtorsdag
Vi og en af medarbejderne her ved kirken deltog i de lutherske menigheders fælles skærtorsdagsgudstjeneste i Redeemer Church i Den Gamle By i Jerusalem. Som afslutning på gudstjenesten gik vi syngende ud til Oliebjerget, hvor vi læste de passager af passionshistorien, der hører Skærtorsdag til. En god og fin dag.
Langfredag
Langfredag havde vi gudstjeneste i kirken med læsninger, bøn og refleksion. Det er jødisk skik, at man lægger en sten på graven som tegn på, at graven besøges. Ved hver stol i kirken lå der en sten, og efter gudstjenesten gik vi i andægtig stilhed ud og lagde hver vores sten ned i et trækors - som tegn på, at det var vore byrder og lidelser han bar; at det i den forstand er os, der har klynget ham op på korset. Men også som tegn på, at vi dermed også er klar over, hvor det er, vi kan slippe vore byrder - hvilken grav vi har brug for at besøge. Stærkt var det.
Påskedag
Påskedag blev fejret både påskelørdag og selvfølgelig påskedag. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det var lidt specielt at fejre opstandelsen allerede lørdag morgen, men en stor del af menigheden mødes normalt til gudstjeneste om lørdagen, da søndag i Israel jo svarer til mandag i DK - dvs. arbejdsdag. Det var ikke desto mindre en herlig dag. Vores afrikanske venner i menigheden kom i festdragter fra Togo, Nigeria, Kenya og Ghana. De kan bare det dér.
At Jesus, da han - for ærligt talt ret mange år siden - gik ud af graven, for tid og evighed vendte grundlæggende op og ned på vores virkelighed, kan godt synes lidt på afstand af min virkelighed, når jeg fx sidder med mit kø-nummer på posthuset og venter en halv time på at købe nogle frimærker. Men det er jo præcis derfor vi mødes til gudstjeneste - for at lade Jesus minde os om, at den er go' nok; at det lige præcis er virkeligheden - i kirken som på posthuset onsdag eftermiddag. Og hvilket vidnesbyrd herom det så er at fejre påske sammen med to jøder, for hvem denne virkelighed er ganske ny. Inden for de seneste 6 uger er de her i kirken blevet døbt til at tilhøre Jesus, fordi de helt enkelt (selvom dette ingenlunde er enkelt for en jøde - om for nogen) gerne vil lade sig modtage af ham, som vil gi' sig selv til dem. Så er det, som om det var i går, at stenen blev rullet fra.
