fredag den 14. august 2009

Hjem og hjem igen



Billede skudt i det danske sommerland


Vi er landet og godt i gang. Og også bloggen skal i gang igen.

Det var godt at være ’hjemme’ i Danmark og se familie og venner igen, men vi har samtidigt glædet os til at komme ’hjem’ til Jaffo for at komme rigtigt i gang med det, som vi i januar tog ud for; nemlig at arbejde i denne dejligt farverige menighed.

Jesus samler
Der er mange nye ting at sætte sig ind i. Stafetten er jo først rigtigt overgivet nu, og jeg har dels gang i at få dannet mig et administrativt overblik; dels skal vi sammen med ’menighedsrådet’ bruge lidt krudt på at få kortlagt de forskellige behov i menigheden. Det gælder både socialt og åndeligt. Og så vil det være en stadig opgave at være med til at skabe gode rammer for et integrerende fællesskab. Her er vi måske lidt ekstra udfordret i og med, at man ikke rigtig kan tale om nogen form for herskende enhedskultur i kirken. Kirkens Herre er den eneste, vi har til fælles.

Det er i fællesskabet med Jesus, at vi er i fællesskab med hinanden. At alle kontinenter på nær Antarktis er repræsenteret i menigheden, siger i øvrigt noget om, hvem Han er. Han er vores udgangspunkt og må fastholdes som fixpunkt. Ser vi ham, ser vi også hinanden. Og dermed rører vi også ved en af de ting, som jeg – dog ikke uden bæven – har glædet mig meget til, nemlig forkyndelsen af Jesus.

Jerusalems fred
I morgen er prædiketeksten - her som i DK - Luk 19,41-48. Jeg sidder og roder med den nu. Jesus græder over Jerusalem. "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred", siger han. Vidste de dog bare, hvad Zakarias sang i kap 1: At Israels Gud i Jesus "har besøgt og forløst sit folk [...] for at lede vore fødder ind på fredens vej". Vidste de dog bare, at Jerusalems fred ikke handler om at befri byen fra romerne. Eller i dag at Jerusalems fred ikke er en eller studehandel, der involverer Netanyahu, Fatah og Hamas. Jerusalems fred er det frelsens horn, som Gud har oprejst i Davids hus jf. Zakarias' lovsang. En genoprettet fred med Gud, der selv udvalgte byen (1 Kong 11). Denne Jerusalems fred er en person. Han hedder Jesus, og jeg har netop snakket med en af Jerusalems døtre, der ønsker at blive døbt til at tilhøre Ham. Stort! Lad os altid bede om Jerusalems fred. At det jødiske folk må kende Ham.