tirsdag den 8. december 2009

Tårnet næsten færdigt

Et bette kort indlæg:
Kirkens tårn, som er undergået en større restauration, som jeg før har omtalt, er nu ved at være endeligt færdig. Der er kommet et kors på toppen igen. Det er vist en hel del år siden, der sidst var det. Det sidste kors faldt ganske simpelt ned, men nu er det rejst igen. Ja, korset er nu ophøjet i bybilledet; må det blive det også hos byboerne.

Der er stadig lidt stillads tilbage på forsiden af kirken, så jeg tog et billede fra bagsiden. Vi er meget glade for resultatet af arbejdernes anstrengelser.


Børnene i vores shabbat-skole har lavet en, hvis vi selv skal sige det, fantastisk flot julekrybbe. Herligt, hvordan ca. 10 børns kreativitet kan forkynde evangeliet ved hjælp af flamingokugler, toiletruller, lidt karton og små stykker stof. Og så at se ungernes stolthed og begejstring...; ja, det er næsten lige så godt.

Godt nok mangler Jesus-barnet endnu at blive lavet, men rygtet går, at han kommer til jul...