mandag den 26. april 2010

Dyrisk




Efter endnu en god weekend med to gudstjenester, et fellowship meal og en koncert tog Lisbeth, ungerne og jeg i den lokale dyrepark, der dels er en traditionel zoo og dels en safaripark, hvor man kører rundt i sin bil. Der går et næsehorn rundt derude, der har et horn af de længere.

Vi havde ikke gået meget rundt inde i zoo'en, før Magnus triumferede: "Hey! Der er et dyr her!" Til vores store overraskelse var der ikke bare ét, men...

Lidt senere, da roen li'som også var faldet over den gamle 'han' og hans 'hun', så vi vores snit til at stjæle et kys, selvom parringstiden godt nok er ovre. Midt i det forkyndte Magnus på sit ikke helt perfekte dansk (eller?): "Hey! Her er der også to aber, der kysser."