Opslag
Sådan starter et rigtigt eventyr vist. Men hva' har det med os i Jaffo at gøre?Faktisk ikke så lidt. Vi oplever jævnligt at kunne finde lighedstræk mellem vores hverdag og nogle af de elementer, som hører et eventyr til. Denne dag var netop sådan en dag, så hør nu blot efter, for det jeg fortæller nu er ganske vist.
Det var en helt almindelig morgen i det lille kongerige. Far og mor ønskede sig små tryllestave, så natten bare kunne forlænges en anelse, mens rigets små beboere allerede kl. 6 var i fuld vigør med dagens mange gøremål...
Det være sig en Tornerose med det gladeste smil.
Heller ikke Prinserne Charming 1,2,3 med deres glimt i øjnene lod morgensolen vente. Desværre var den ene af de tre allerede redet ud i den store verden på sin faders jernhest, da han fra morgenstunden skulle i gang med at løse sprogvidenskabens store gåder og afmystificere matematikkens drilske væsen. Derfor kunne han ikke være til stede, da billedet blev taget.
Men i dag handler nu mest om den seje Prins Magnus. Det var nemlig den dag, da Magnus for anden gang skulle forcere nogle af livets forhindringer. Da hørelsen i længere tid havde svigtet, bestemte vi i samråd med den gode ørelæge, at nu var tiden inde til at få lagt nogle nye dræn i begge ører.
Magnus var med på idéen, da den første gang i Danmark blev belønnet med en pose vingummi af den rare ørelæge. At det ikke er helt sådan det foregår i Israel, blev vi alle klogere på.
Den første store udfordring var at skulle have tøjet af for at komme i en grøn "kjole", bestemt ikke sjovt, men en god pep-talk fra far fik den seje fyr igennem dette, og trods munderingen charmerede gavtyvesmilet sig sikkert ind hos narkosesygeplejersken.
Anden udfordring var at vågne op af en dyb søvn og så være omgivet af grønne kitler, når nu forventningen havde været mor og far!
Tredje og sidste udfordring satte tålmodigheden på stor prøve. I den højre hånd havde lægen lagt et drop, så kroppen kunne få noget væske. Efter at have været vågen i to timer var testen bestået, og droppet kunne fjernes - sammen med den grønne kjole :-)
Og således ender eventyret: "Der var en gang, hvor Magnus ikke kunne høre..."
