onsdag den 29. februar 2012

Skuddag

Der går fire år, inden jeg igen får chancen for at poste noget d. 29. februar (er det i øvrigt d.24. eller 29. der er selve skuddagen?), så her er lige et ryst med ærmet (og dér mistede 99% rimeligt nok interessen).

Det regner og blæser kraftigt i Tel Aviv. Det har været den koldeste vinter i årevis, siger folk, der har mere at have den påstand i, end vi selv har. Skulle nogen deroppe nordpå være misundelige på det gode vejr i Israel, så håber vi bestemt, at der vil vise sig gode grunde til fortsat at være det, men det bliver ikke i denne uge...


Vi begravede i går en af vore kære menigheds-medlemmer. Liget blev ikke begravet i en kiste, men var viklet ind i noget stof (jf. Lazarus i Johs 11), som det også ses her til lands ved jødiske begravelser. I al sin råhed bliver det lidt mere håndgribeligt, at vi bliver til jord igen, og således var det stærkt til sidst at lægge hånden på båren og forkynde, at som Jesus var blevet herliggjort igennem dette menneskes liv - ved troen på og vidnesbyrdet om Ham, således skal også denne døde krop tjene til at herliggøre Jesus, når Han en dag kalder vedkommende op af sin grav igen.


Haaretz bringer i dag en ærgerlig historie om en ældre dame, der mandag aften blev overfaldet i sit eget hjem af nogle ultraortodokse - ifølge artiklen angiveligt fordi de mente, at hun var missionær eller fordi hun lod sekulære kvinder komme i sit hjem i dette ortodokse boligområde.

På den ene side er det vist rimeligt nok at give udtryk for en fornemmelse af en stigende radikalisering blandt nogle ultraortodokse - og fordømme det selvfølgelig. På den anden side må både vi og andre passe på ikke at dæmonisere en hel gruppe pga. nogle få, der ikke har fattet en meter af noget som helst. Fx ville jeg selv være ked af at blive slået i hartkorn med de pinlige og ukristelige optrin, der fandt sted blandt præster i Fødselskirken mellem jul og nytår - bare fordi jeg er kristen præst.

Se her nedenfor, hvis du har glemt den pinagtighed. Det kan være godt nok selv at blive mindet om ikke at dæmonisere hele grupper pga. de få vildledte, for tænk hvis andre gør det samme...