Pinse rykker - stadig!

Denne weekend fejrede vi pinse. Pinse betyder, at Gud ikke bare er ude på at frelse os fra synd og død, men til liv med ham, og at han ønsker dét livsfællesskab med alle mennesker NU. Ordet blev kød i julen, så vi på grund af Jesu liv, hans død og opstandelse for os i påsken, kunne få Guds Ånd i pinsen. Og det er den samme ånd, der oprejste Jesus fra de døde, og som kom over de Jesus-troende Pinsedag, som er i os i dag, OG som konstant er klar til at holde indflytterfest hos hvem som helst, der vil holde op med at tro, at man kan klare alting selv og i stedet begynde at tro på Jesus.

Som sædvanligt talte vi antal modersmål repræsenteret i kirken, og slog rekorden (i vores tid) med to sprog - 25 forskellige modersmål nåede vi op på over lørdag og søndag. Hebraisk, engelsk, dansk, norsk, svensk, finsk, tysk, hollandsk, fransk, spansk, serbisk, farsi, kikuyo, hindi, ukrainsk, russisk, mandarin, japansk, lokale sprog fra hhv. Togo, Nigeria, Ghana og Cameroun, et af de filippinske sprog, armensk og koreansk). Desuden hørte vi de 11 vers i læsningen fra Ap.G. 2 på 11 forskellige sprog - bl.a. på gælisk.

I Babel talte de om menneskers storværker, og da Gud lod dem tale forskellige sprog, blev det til splittelse. På Pinsedag talte de om Guds storværker, og da Gud lod dem tale forskellige sprog, blev det til enhed. Sådan også i weekenden, hvor vores lille forsamling i sig selv blev et udtryk for, hvordan vi på trods af vores i den grad forskellige sprog alligevel er forenet af det samme ord om Jesus. Apostlene begyndte i Jerusalem, og når jeg kigger på vores menighed, kan jeg se, at de gode nyheder er nået til Japan i øst, USA i vest, Sydafrika i syd og Norge i nord. Pinse rykker - stadig.