Opslag
Bob, en dejlig, varm og utroligt frisk aussie på 65 somre, som har hjulpet os 2-3 dage ugentligt de sidste 5-6 uger, forlod landet i går. Hans visum udløber i dag, så han damper hjem til Australien, inden han forhåbentlig støder til os igen til maj.
Han siger, at hans gave er at opmuntre mennesker, og hvis ikke Gud allerede havde fortalt ham det, kunne jeg ha' gjort det. Det begynder før hanen gol. Når jeg vælter ned ad trappen kl.7.30 for at drøne drengene til hhv. skole og børnehave, inden vi har staff meeting kl.8.05, så står Bob parat med det friskeste G'day mate, man kan forestille sig. Han har da nemlig allerede været en tur i bølgen blå, og så er han klar til at tage fat. Thomas og han har haft meget glæde af hinandens selskab med diverse praktiske opgaver. I lørdags bad vi så for Bob til vores gudstjeneste og sendte ham af sted med Guds velsignelse.
***
Siden årsskiftet har Gud lagt en i kirken på hjertet at bede for syge. Vi skrev i et af vores interne nyhedsbreve herefter sommerferien, at hvis nogen var syg og ønskede forbøn, kunne de henvende sig til vedkommende. Skønt for en præst at opleve eksempler på, hvordan menighedens lemmer bruger hver deres gave i tjeneste for hinanden.
En i menigheden fik siden konstateret kræft; lægerne har fundet en tumor både i leveren og i lungen. Før nogle videre undersøgelser blev personen bedt for, og efterfølgende kunne lægerne ikke finde tumoren i leveren. Siden er personen blevet lagt frem for Gud mange gange, og i torsdags skulle der så tages en biopsi af knuden i lungen. Dagen før blev der bedt specifikt for, at de heller ikke ville kunne finde dén knude, og det kunne lægerne så heller ikke dagen efter.
Det kan være, at den alligevel er der, mener de, men stort for os at opleve, hvordan Gud bekræfter et specifikt kald til at bede for syge, og hvordan han også nogle gange svarer JA på den bøn.
***
Vi har netop påbegyndt at holde prayer meetings hver torsdag; der har været et udtrykt ønske om jævnlig afholdelse af deciderede bønnemøder, og Sari-Johanna, vores finske diakonisse, har haft et stærkt engagement i det. Vi håber, det bliver til velsignelse. På tirsdag holder vi det første lovsangs- og bedemøde i vores tid hernede, og det ser jeg meget frem til.
***
Ellers er vi så småt i gang med juleforberedelserne. Det er uden sidestykke årets event i Immanuelkirken. Kirken fyldes af israelere, der vil se, hvordan de kristne holder jul, og hvordan det lige hænger sammen med fødslen af en lille jødisk dreng...
