onsdag den 26. maj 2010

Ældste søns første manddomsprøve: Check!

Livet igennem bliver vi testet i stort og småt. Gennem disse prøvelser bliver vi dannet til at være dem, som vi er.
Mandag d. 17. maj blev den dag, hvor Johan, iført solhat og sin nyindkøbte vandrygsæk, mødte sin hidtil største udfordring i udholdenhed, og han var sej!

Christian, Johan, Martin og Lisbeth (to af kirkens voluntører) tog på hike i Judæas ørken. Den friske lille flok tilbagelagde 10 km i en varm kløft mellem bjergene, nemlig den der hedder Wadi Kelt. På deres vej mod St. George-klosteret forceredes diverse klippeblokke og vandløb.

De havde alle en fantastisk tur og nød stilheden, naturen, selskabet og varmen!
Hvad Johan angår, så er han vist frisk på endnu tur.