"Alle mann på dekk, for Jesus..."

Vi har i Israel lige fejret Rosh HaShana, som er det jødiske nytår, så nu skriver vi år 5771! Traditionen er at spise æbler dyppet i honning, for på den måde at ønske hinanden et godt og sødt nyt år. Så landet har i den sidste uge i den grad flydt, måske ikke med mælk, men med honning...


På samme måde som vi ofte ved vores eget årsskifte, sidder og tænker tilbage på det år, der er gået, har jeg ikke kunnet lade være med at gøre det samme nu.

Hvad hjertet er fyldt af...
Jeg synes, vi oplever at være en del af en menighed, hvor folk på tværs af sociale og etniske skel tager sig af hinanden. Vi er alle i den samme Jesus-båd og ønsker at hjælpe og støtte hinanden på den del af livets rejse, der har bragt folk omkring Immanuelkirken. I det daglige kommer det til udtryk bl.a. gennem, at en bringer lidt ekstra mad til en anden, som trænger, eller tilbyder et lift til Alpha-kurset, eller at betale for en ven/veninde, når vi skal på outing, så alle har mulighed for at komme med.

I sommers var vi på den Norske Israelsmissions landsstævne i Stavanger. Vi havde et fantastisk ophold dér. Dejligt at møde vores norske venner og mærke deres indleven og ejerskab for vores lille menighed i Jaffo. Da vi rejste derfra, var det med hjertet fyldt af glæde og gå-på-mod. Den sang, vi sang oftest, er en børnesang og hedder "Alle mann på dekk for Jesus - nå skal skipet seile." Den lyder stadig ofte i vores lejlighed. Børnene synger den med en flot norsk accent... Men det er faktisk en rigtig fin linje at gå og nynne. For det er jo dét, det handler om - i 5771 som i 5770. "Alle mand på dæk!" Beredt til sejlturen, så vi er ombord den dag, Jesus-båden lægger til kaj.

"Shana Tova!" - Godt Nytår!