torsdag den 23. september 2010

Fred og forsoning

Sidste lørdag fejrede vi Yom Kippur (forsoningsdagen). Det var den ene dag om året, at ypperstepræsten, på templets tid, gik ind i det allerhelligste for at skaffe soning for Israel.

Det, som er så bemærkelsesværdigt denne dag, er STILHEDEN. Det kan være svært at forklare, hvor stille der egentlig blir'. Men når man normalt lever i et sandt inferno af støj fra bilhorn, flyvere, minareter der kalder til bøn, folk der råber, og hunde der gør, ja, så bliver en dag, hvor intet motoriseret bevæger sig, og hvor alle søger at bidrage til stilheden temmelig ekstraordinær (tror faktisk selv hundene har fanget det). Det er vel den eneste dag om året, hvor man lægger mærke til, hvor meget en aircondition larmer.

Vi var i år hele familien på cykeltur på motorvejen her i Tel Aviv. Det er et must-do på Yom Kippur.




Den 21. september var det International Fredsdag. Børnene og jeg tog op til et Peace Center, som ligger i Jaffo. Skønt at være blandt både jøder og arabere og mærke, hvad der står øverst på deres dagsorden: Fred. En god oplevelse også for børnene. Vi så et dramastykke om en palæstinensisk dreng og israelsk pige, som først er bange for hinanden, men så finder de ud af, at de begge er to ganske almindelige børn, som kan li' at lege med de samme ting - og det gør de så - sammen.