Opslag
Både i skolen og i børnehaven stod legen stille i 2 minutter. Børnene har mange spørgsmål; "Hvorfor ville Hitler slå jøderne ihjel?", " Mor, sker det også i dag?", " Hvordan kan nogen være så onde ved andre?", "Jeg bliver lidt bange, mor!"...
Mindedagen sætter også tankerne i gang hos mig. Det er så let at sige; Tænk, at Hitler kunne være så ond. Hvorfor var der da ikke nogen, som stoppede hans vanvid?
Det er altid let at pege fingere ad andre, men hvorfor ikke benytte lejligheden til at pege indad. Hvordan er vores samfund i dag?
Jeg må ærligt indrømme, at mens jeg stod der midt i sirenens tuden, blev klumpen i halsen større og større. Lever vi i dag ikke i en verden, som i den grad er præget af had og ondskab. Hvor vi gør os selv til herre over livet? Hver dag kan vi læse om mennesker, som har mistet livet, fordi andre tog det fra dem... Hvornår får denne ondskab ende? Hold op hvor jeg længes efter Jesu genkomst!!
Jeg bliver bange og trist, når jeg ser på den verden, vores børn skal vokse op og navigerer i. Hvordan kan vi som forældre udruste dem bedst mulig? En ting som vi kan gøre, og som vi skal gøre er, at mindes.
Vi skal mindes, at da Gud skabte verden, var den perfekt! Vi skal fortælle vores børn - og os selv, at intet menneske har nogensinde haft eller vil nogensinde få ret til at berøve andre mennesker livet. Denne bedømmelse er forbeholdt Gud, Han, som skabte livet i os alle. Det bliver mere og mere vigtigt for mig, at holde netop dette for øje. Da Gud skabte verden, var det ikke for at skræmme os eller gøre os ulykkelige, men fordi Han ville dig og mig.
Vi skal mindes, at det had, som kan opstå mellem befolkningsgrupper, religioner og indfiltrerer relationerne til vores medmennesker, ikke må få næring til at vokse op, og kvæle alt hvad der er godt.
