Opslag
Sidste søndag besøgte vi og volontørerne et koreansk par, der kommer i vores kirke. Hyggeligt at opleve fællesskab og humor på tværs af kulturer. De er kommet her trofast de sidste 3½ år, og de bidrager på mange måder og med stor dedikation til vores menighed. De er blevet i vores menighed selv efter en decideret koreansk ditto kom op at stå her i vores lokaler for to år siden.
De har tilbudt, at hun ulønnet kan arbejde deltids i kirken det næste års tid. De er nogle dejlige mennesker, der kender menigheden godt, så det er naturligvis en gave til en ny præst, at de tilbyder sig kvit og frit. Det er godt at have folk omkring sig, der kender forsamlingen bedre, end vi trods alt endnu gør.
Mandag aften fejredes festen Lag BaOmer. Det er en helt og aldeles udendørs fest, hvor man laver bål og hygger sig med fællesspisning. Lidt li'som vi kender Skt. Hans. De unge fester igennem, og børnene render rundt og leger med bue og pil. Når man forsøger at undersøge, hvad der egentlig ligger bag den her fest, så bliver det et sammenskud af mange forskellige historier, hvoraf ingen af dem har egentlig bibelsk reference. 
Anyway, børnehaven benyttede som sædvanlig chancen for at holde en dag lukket, men på forældres initiativ mødtes børn og forældre så ved bålet om aftenen. Magnus var svært stolt af at skulle slæbe familien med til fest i regi af sin børnehave, og vi nød at se ham nyde det.Der er egentlig ikke det helt store at skrive hjem om, men det var endnu en af de der små events, hvor det på en meget 'laid back' måde gav god mening bare at være med. Børn, bål, mad, lidt chit chat hist og her og tilfældigvis havner man i en længere samtale med en sekulær jøde, hvis bror viser sig at være Jesus-troende, og så er jødernes Messias af forskellige omveje pludselig på banen. Og så igen lidt chit chat, mad, bål, børn og hjem i seng.
Tirsdag gik med en konference med andre medlemmer af Evangelisk Alliance-fællesskabet her til lands samt en bibelstudie-aften hjemme i menighedshuset. Dér sidder der så en lidt ældre jødisk kvinde, der havde været med en gruppe på guidet besøg i kirken 10 dage forinden. Onsdag var jeg i J'lem til åbent hus i Den Danske Kirke og bidrog med en bette tale. Det var en fornøjelse. Det var lidt, som jeg kan huske, at det var, da vi selv var volontører dér i 2001. En lille, men sammentømret og meget trofast skare af unge, der bakker kirkens program stærkt op.
Fredag fløj paven hjem til Rom, men samme dag fik vi nok en gang fint besøg, da jeg så kunne hente Lisbeths forældre i lufthavnen. Dejligt at se dem igen, og det er også godt for os, at familien kan se lidt af, hvad i al verden det er for noget, vi roder med hernede.
Nu jeg lige nævnte paven, så sidder jeg lidt med en flad fornemmelse efter hans besøg. Nu har jeg ikke fulgt ham i tykt og tyndt, men jeg har dog læst, hvad jeg har kunnet finde af artikler om besøget. Jeg må konstatere, at i det mindste artiklerne blev ved hans politiske budskaber om fred. Og disse budskaber skal jeg bestemt ikke tale ilde om. Men der er immervæk nok af den slags fredsrøster, der opfordrer til mægling, tostatsløsning og forsoning i al mellemmenneskelig almindelighed, hvilket - igen - naturligvis er godt.
Men jeg savner altså, at overhovedet for det største kirkesamfund i verden, kommer ud over kanten med budskabet om, hvem der er Jerusalems fred. Han har jo skrevet en varmt anbefalet bog med titlen 'Jesus af Nazareth', men der var vist mere Nazareth (han besøgte byen og forestod en messe dér) end Jesus over hans besøg i den forgangne uge. Nuvel, jeg er helt klar over, at det var lidt af en linedanser-udfordring, han havde her, meeen... Jeg synes, det er en OM'er, så the Holy Father ku' overveje at tanke sin popemobile op til en endnu en tur til the Holy Land.
I går havde vi den halvårlige outing med kirken. Vi var i Ein Gedi. 36-38 grader - pyh. En fin tur, hvor 7-8 folk, der ikke normalt kommer i kirken, deltog. Heriblandt én der skrev sig op og betalte på en studs - i forbindelse med Houses From Within i sidste weekend (beskrevet nedenfor).Det var nogle hurtige tanker fra den forgangne uges tid. Vi trives bedre og bedre. Vi integreres bedre og bedre og er efterhånden ikke længere blot The New Pastor and The New Pastor's Wife (eller The Pastor's New Wife, som den også er kommet et par gange:-) Nej, her er godt at være, og vi glæder os mere og mere til at komme rigtigt i gang. Men inden da skal der læres lidt mere hebraisk, og der er vist noget med nogle lektier til i morgen...
Og Brøndby? Ja, hvis nu de fine kjøwenhawnere bliver blæst omkuld af Esbjerg i næste weekend, og de blå-gule tager til Smilets By for så at grine hele vejen hjem, så er dagens fadæse en saga blot.
