Paven

Paven besøger Israel i denne uge. Det fylder godt op på mediesiden. På den ene side fordi mange jøder er sure over hans håndtering af de Holocaust-benægtende biskopper. Dertil kommer, at - selvom Vatikanet nu afviser det - Paven før i tiden selv skal have fortalt om sit medlemskab af Hitlerjugend, hvilket selvsagt også spiller ham bagud på point. På den anden side er mange muslimer stadig lidt mopsede over en forelæsning han holdt på universitetet i Regensburg i 2006, hvor han gjorde brug af nogle lidt kradse citater om Islam - udtalt af en byzantinsk kejser for mere end 600 år siden.

Det betyder, at hvert et bogstav, der kommer over den arme mands læber bliver målt og vejet i en nærmest paranoid grad. Fra alle sider udtrykkes der klar forventning om, at han støtter op om den og den sag, tager det og det parti og tager afstand fra det og det. Fra helt tredje hold er nu selv nogle kristne begyndt at kværulere lidt over, at han har mere travlt med at klinke links til jøder og muslimer end med at støtte det kristne mindretal (2,1 % af befolkningen i Israel). Nej, det er ikke nemt at være Il Santo Padre.

I øvrigt var min gode kollega i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard (Olsen), inviteret til at deltage i et møde med paven i mandags, hvor han skulle tale (altså paven), og han forsøgte at få mig lusket med også (altså det var Olsen, der forsøgte...). Det gik ikke. For et par dage siden blev jeg så ringet op af en eller anden agent; at jeg kunne få en siddeplads for 95 $. Det fik mig til at tænke på en af de bedre WM-striber, jeg har set.

Nu får vi se, om pavens Mission Impossible alligevel ender med, at hans blotte tilstedeværelse og vilje til dialog, om end med meget forsigtige udtalelser, kaster lidt ny goodwill af sig.