Varm luft?

I morges var der Desert Storm over Tel Aviv. Det er lige præcis knapt så vildt, som det lyder. Ørkenvinden kommer ind fra syd, og natten igennem har den flået godt i skodderne. Nu ligger den tørre, støvtykke luft tungt over byen, og termometret er trisset op på 35 grader. Det var vejrmeldingen.

I går aftes havde en russisk menighed sin første gudstjeneste i Immanuelkirken. Det er den tredje russiske menighed, der p.t. bruger kirkens lokaler. Der er blevet plads til dem, fordi en sudanesisk menighed har sagt deres aftale op. Det har de gjort, efter sigende fordi mange i deres menighed fattes penge i en sådan grad, at det kniber familierne at finansiere busbilletten. Nu mødes de i stedet et mere centralt sted.

I lørdags fejrede den koreanske menighed, der også holder til i vores lokaler, 2-års jubilæum. En af koreanerne har sagt, at det er, fordi de kunne samles her, at de overhovedet fik menigheden op at stå. Den tæller i dag 70 mennesker. Og nu samler de så ind til og betaler sudanesernes husleje, dér hvor de nu holder til.

Man går hen og bliver lidt varm om hjertet som nyankommet præst. Ikke pga. vejret, men pga. mødet med menigheder, der tager sig af hinanden. Der er bogstaveligt talt en verden til forskel på dem, når det gælder velstand, kultur og nationalitet. Men det gør det ikke. Det gælder Jesus, og i Ham er vi - og derfor naturligvis også kaldet til at være - én glokal husholdning. Det er ganske enkelt Kristi legeme i funktion - og det er ikke bare varm luft.