onsdag den 26. januar 2011

Nyt om Favor


I juni sidste år berettede Lisbeth om Favor, der kom til Israel i januar 2010 efter hendes landsby i Nigeria blev angrebet og ødelagt af radikale muslimske grupper. Hun boede da sammen med hendes familie, forældre og to søstre og to brødre. Hun led af polio som barn, hvorfor hendes ene fod er forkrøblet. Den nat angrebet kom, gik hendes familie udenfor for at se, hvad der skete. Hun blev indenfor grundet sit handicap. Siden har hun ikke set dem.

Nogle kristne hjalp hende til en militærbase, og pga. situationen og fordi ingen kunne tage sig af hende blev hun sat på et fly til Israel for at søge asyl ved ankomsten. Den sag er stadig under behandling. Hun kom til os via African Refugee Development Centre, og hun har boet her i vores hus - i staff-rummet - siden juni sidste år.

Imens har hun via Røde Kors forsøgt at finde ud af, hvad der skete med hendes familie. De efterretninger hun først fik gik på, at de blev dræbt under angrebene. Hun har alligevel klamret sig til håbet om, at historien var en anden.

Det er den. Via telefon talte hun i lørdags med sin mor for første gang, siden den skæbnesvangre nat for et års tid siden. Det viser sig nu, at hendes mor og søskende blev reddet. De er nu et helt andet sted i Nigeria, og den ene bror røg til Liberia. Men hendes far blev dræbt.

En følelsesmæssigt fuldstændigt overvældende situation. Det meste af hendes familie er reddet, men hendes far blev dræbt. En kæmpe lykke og en stor sorg på én gang. Dertil en kæmpe lettelse over at vide, hvad der skete.
Den anden vej rundt var det naturligvis også ganske overvældende for hendes mor at få Favor i røret. Hun har selvfølgelig i sit stille sind regnet med, at hun måtte være blevet dræbt, siden hun ikke var at finde nogen steder. Fantastisk rørende at høre hende fortælle dette, selvom det blev gjort med vanlig afrikansk værdighed og nærmest stoisk ro.

I juni afsluttede Lisbeth blogindlægget således:
vi vil jo gerne finde et mere permanent sted, hvor hun også kan få ro til at bearbejde hendes sår og komme til at se fremad. Men hvor? Vi er spændt på, hvad Gud har til hende. Tak, om I vil være med til at be' for Favor og hendes fremtid.

Nu er det som om Favor har fået sin fremtid tilbage. Nu er der igen perspektiv i hendes liv, og det er utroligt skønt. Situationen i Nigeria er endnu ikke til, at hun kan tage tilbage dertil lige nu. Hendes families liv er ren overlevelse for tiden, og indtil de har fået sig genetableret bare nogenlunde, bliver Favor nok her. Men der er ikke længere tvivl om, at hendes fremtid ligger i hjemme - i Nigeria - genforenet med familien.

En livsskæbne så langt fra vores, at den kan synes af en helt anden verden. Det er den ikke. Hun er lige her inde ved siden af.