Opslag
Det var dog ikke en "almindelig" fredag i Zakarias' hus i Jeriko. Nej, i går var en sand festdag! Seks piger har haft fødselsdag i løbet af sommeren, så de skulle fejres med stor lagkage. Én af pigerne fejrede vi dog af en helt særlig grund.
I januar i år startede vi et nyt 2-årigt projekt. Selve idéen med projektet er uddannelse af pigerne. I al sin enkelthed går det ud på at opmuntre pigerne i Jeriko (med udgangspunkt i de piger, som er tilknyttet Zakarias' hus) til at få en uddannelse. Det er desværre noget, som ikke er en selvfølge i kulturen dér. En helt almindelig kommentar kan være: "Hvorfor er pigernes uddannelse vigtig? De skal alligevel "bare" giftes og så gå hjemme og passe børnene!"
Det betyder, at pigerne ofte har ringe opbakning til skolegangen hjemmefra. Selv lærerne synes at nedprioritere de piger, som kommer fra dårligere stillet hjem. Det er med til at give mange af pigerne utrolig lavt selvværd og dårlig selvtillid og tro på sig selv i de udfordringer, de møder.
Vi forsøger at hjælpe disse piger ved bl.a. at tilbyde dem lektiehjælp 3 dage om ugen. Derudover har vi forskellige aktiviteter; det kan være kreative udfoldelser, debatter omkring emner, som enhver teenagepige kan bokse med, eller det kan være gruppesamtaler med psykiatere eller psykologer. Alt detter har som formål at styrke deres selvværd og forhåbentlig give dem selvtillid til at fortsætte i skolen - også når de møder modstand. Et utroligt spændende projekt, som jeg glæder mig meget over at kunne følge.
Desværre måtte hun erkende i løbet af året, at det var for vanskeligt. Hun kunne ikke få hjælp hjemmefra, og hendes forældre synes da også, at det ville være lige så godt, hvis hun kunne blive hjemme og hjælpe til. Hun tog derfor ikke den afsluttende eksamen, for hvad hjalp det?
Alligevel kunne hun ikke slippe tanken om at komme til at læse videre til sygeplejerske. Sidste sommer meldte hun sig så til igen. På samme tid begyndte hun at komme hos os. Her modtog hun lektiehjælp med så stort udbytte, at hun et år efter (denne sommer) bestod den afsluttende eksamen!
Hun er nu klar til at forfølge hendes drøm om at blive sygeplejeske!
Sikken utrolig opmuntring det var for mig den dag at se hendes kæmpe smil og øjne, der strålede af tro på livet. Særligt bevægende var det at sidde mellem 25 håbefulde piger. Hvad mon livet vil bringe dem? Min bøn er, at vi i teamet må være Guds værktøj blandt de piger, vi møder i Zakarias' hus - at de må smage lidt af den genoprettelse, som Guds rige bringer.
