Had gør ufri

Kirken og kristendommen er ofte i bad standing blandt jøder. Af gode... nej, jeg mener forfærdelige grunde. Kirken har op igennem tiden forfulgt jøder, fordi de slog Jesus ihjel, som det blev hævdet. Det er jo ikke sandt; for det første fordi det var de hedenske romere, der gjorde det og for det andet, fordi det var Gud selv, der ville det sådan (jf. Es 53:10; Joh 10:17-18).

Ikke desto mindre er jødeforfølgelser en del af kirkens historie. Derfor uafvendeligt også en del af min historie som præst i hvad enhver kan se er en kirke. Og jeg møder ofte konfrontationen med historien og må bare erkende og bekende kirkens synder.

I sidste uge var der en kronik i Jerusalem Post, som gør op med det had til de kristne, som er baseret på fortidens synder. Forfatteren, Eugene Korn, som selv er ortodoks rabbiner og leder af et center for forståelse mellem jøder og kristne, henviser til 5 Mos 23:8, hvor der står "En egypter må du ikke nære afsky for, du var jo selv fremmed i hans land."

Gud friede som bekendt Israels folk ud af Egypten, og Korn sammenligner jødernes slaveri i Egypten med jødeforfølgelse i diasporaen - i såkaldt 'kristne lande'.

Korn referer videre til den britiske overrabbiner Jonathan Sacks, der skal have sagt, at man må give slip på hadet for at blive virkelig fri. Skulle Guds folk blive virkelig frie, måtte de opgive hadet, selvom der var grunde nok til at holde fast i det. Den, der hader, er nemlig ikke fri, for han er uvægerligt styret af hadet.

Dette blot en appetizer på en interessant kronik om et helt centralt emne. Du kan læse den her.